NB!
Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan
billedet forstørres
SIAM REAP med Angkor Tempel området
I 1100-tallet var
Cambodia et af Asiens rigeste lande, fordi der var gravet kanaler
fra den store indsø Tanle Sap Lake
til det meste af landet, så der kunne høstes ris mange gange årligt.
Landet var dengang selvforsynende med mad og et af de mest
betydningsfulde riger i Asien. Siem Reap
ligger 10 km fra Tanle Sap Lake, og hovedattraktionen for hele landet er
de mange templer fra Khmertiden.
 Angkor
Tempelområdet er på 100 km2 med ca. 40 fantastiske templer.
Historien er ret så barsk: det hele blev bygget i 800-1300-tallet, riget
gik til grunde i 1432 efter stort pres østfra af Vietnam og en krig mod
vest, som siameserne vandt. Stedet blev genfundet i slutningen af
1800-tallet af en fransk orkidéekspedition, og ruinerne var helt
overgroet af jungle og indhyllet i lianer.
Khmerriget
var stort. Det udbredte sig fra Bagan i Burma til det nordøstlige
Thailand, sydpå ned på den malaysiske halvø, i Laos op til Vientiane og
ind i Vietnam.
   Siam Reap er udgangspunktet for at besøge Angkor Tempel området.
Vi havde fået tip om et godt og billigt hotel som
ligger tæt på det gamle franske kvarter og hvor vi for $ 20 kunne få et
stort dobbeltværelse med morgenmad.
   Siam Reap er en rigtig moderne turist by med
masser af hoteller og restauranter og byen er pen og ryddeligt med mange
store herskabshuse og og parker med store træer og skulpturer.
    Det franske kvarter har sin Pub Street med barer
og restauranter - men parallel gaderne har også gode spisesteder og
trange basar gader.
    Vi faldt for Amok restauranten med pragtfuld
servering af udsøgte retter.
En svejtser købte et helt bundt roser og delte ud
til damerne - dette gave store smil som tak.
  De lokale Tuk-Tukker er veldekorerede og billige
og en motorcykel er god til grisetransport.
   De lokale øl smager godt og maden smager helt
fantastisk og serveres på en delikat måde og er ret billigt.
Det er mange tilbud på fod massage til billig
pris - 1 times massage gør godt efter lange gåture.
Ruinerne i Angkor -
af 40 sten templer bygget af Khmerne i en 400 års periode fra ca. år
800 , er resterne af en religiøs, social og administrative metropol,
hvor de øvrige træ bygninger nu er væk.
ANGKOR THOM
Vi startede med at se Angkor Thom , som betyder
"The Great City" og var hovedstaden i Khmer riget i den klassiske
perioden fra ca 1000 til ca 1327.
   Der er fire indgange til Angkor Thom som dækker
3 x 3 km omgivet af en 8 meter høj mur og en bred voldgrav.
   Vi gik in ad hovedindgangen - the South Gate hvor
en vej på toppen af et dige fører over voldgraven og på højre side af
vejen er opstillet 54 gudinder -DEVAS- og på venstre side 54 demoner
-ASURAS hver række med en hætteklædt cobra slange -NAGA som trækker
rækken.
De 23 meter høje porttårn har fire ansigter på
toppen ligsom BAYON templet.
PHIMEANAKAS
   Phimeanakas
"himmelsk tempel " er et hinduistisk tempel , bygget i slutningen af det
10. århundrede i form af en tre lags pyramiden s og med et tårn på
toppen.
Templet var i centrum af det kongelige palads og
var kongens tempel.
BAYON
    Bayon tempelet ligger i centrum af Angkor Thom
og er bygget i slutningen
af 12. århundrede af den buddhistiske konge Jayavarman VII, som det
officielle statslige tempel
   Bayon's mest karakteristiske træk er de 54 tårne
der rager frem fra den øverste terrasse og i klynger omkring det
centrale højdepunkt.
    Hvert tårn har fire ansigter vendt mod de fire
himmelretninger.. Ansigternes fredfyldte og uudgrundelige udtryk
afspejler den buddhistiske oprindelse og menes at være portræt af Jayavarman VII
    Templet er kendt også for de 1,2 km imponerende
basrelieffer,
som præsentere en usædvanlig kombination af mytologiske, historiske og
verdslige scener.
   Nyere hinduistiske og buddhistiske konger har
senere ændret og udvidet Byon i overensstemmelse med deres egne
religiøse præferencer så templet endte som et mix af forskellige
stilarter.
BAPHUON
    Baphuon templet ligger 200m nord
for Bayon og templet blev bygget i anden halvdel af 11. århundrede, og
var dedikeret til Shiva men senere også med buddhistisk islæt..
.
   Det har en pyramide form der repræsenterer det
mytiske Mount Meru og tempelet er i øjeblikket under restaurering
ELEFANT TERRACE
  Den enorme platform som i dag er kendt som the
Elephant Terrace løber 300 meter nord - syd centralt foran the Royal
Palace.
 Platformen blev brugt som fundament for kongens
audiens pavillon og ved andre officielle ceremonier. Pavillonen af træ
er nu væk.
  Fem trapper - tre i centrum og en i hver ende
førte op til den 2,5 meter høje terrasse forsynet med et NAGA - slange
balustrade.
   Terrassens frontside er udsmykket med relieffer
visende elefanter og garudas - fugle menneske i kamp med sine fjender.
LEPER KING TERRACE
  The Leper King terrassen ligger nord for Elefant
Terrassen og fik sit navn efter en siddende statue som en gang var på
platformen på toppen af terrassen.
  Denne statue blev antaget at vise The Leper king men man mener nu at den viste YAMA eller the Lord of Death og
at terrassen kan have fungeret som ligbrændings sted.
    Denne terrasse er bygget som en U og alle væggene
er rigt dekoreret med relieffer visende krigere i kamp og gudinder.
TA PROHM
   Ta
Prohm templet er et særlig sub-kompleks af Angkor Wat tempelet og
er bygget i slutningen af 12 århundrede i Bayon stil.
   Ælsket af fotografer, vedbliver Ta
Prohm at være noget specielt og betagende - Banyan træerne , og deres gigantiske
forgrenede rødder skaber en ekstraordinære visuel oplevelse.
    Ta Prohm er det eneste tempel, der
har fået lov til at forblive uberørt, - som om junglen af gigantiske
træer har overmandet og generobret det land, som mennesket tidligere
stjal fra dem for at bygge på.
Træerne der vokser ud af ruinerne er måske det
mest karakteristiske træk ved Ta Prohm templet, og de store silke
bomulds træ og de mindre kvæle figen træ er dominerende
 Et af de mest populære fotomotiver er et hjørne
af en bygning hvor de slangeagtige , næsten hvide rødderne af et silke
bomulds træ på toppen af muren lader sine rødder sno sig langs sprækker
i murene og langs jorden og de lange rødder opleves mere som krybdyr end
som en plante.
 Et andet motiv er en portåbning hvor talrige
rødder fra et kvæler figen træ slynger sig på hver side af en åbningen
og indkapsler port bygningen som i et kvælertag.
   Tempelet Ta Prohm blev brugt som location i
filmen Tomb Raider.
ANGKOR WAT
    Angkor Wat med de fem tårne er det mest kendte af
templerne.




  Cambodja bruger templet som symbol for landet og
det optræder i landets flag og Angkor Wat er landets største
turistattraktion.
   Det er et af verdens største med en stenmængde
som Kheopspyramiden men udskåret over det hele med de mest fantastisk
detaljerede, historiefortællende billeder.
   Templet er bygget til kong Suryavarman 2. i
begyndelsen af det 12. århundrede som hans statstempel.
   Omkring templet lå hovedstaden, hovedsagligen
bygget i træ som for længst er væk.
   Angkor Wat er det bedst bevarede tempel i området
og er det eneste tempel, der har bibeholdt sin religiøse betydning op
til vores dage, først som hinduistisk tempel indviet til Vishnu og siden
som buddhistisk tempel.
   Templet er generelt beundret for sin storslåethed
og harmonien i dets arkitektur samt de omfattende udsmykning med
basrelieffer der viser religiøse fortællinger og de talrige billeder
af den
venlige guddom DEVA , dæmonen ASURAS og af dejlige nymfer APSARA
    Vi traf mange munke i farvestrålende kutter og
ved at tale med dem fandt vi ud at de ikke var en del af tempeltjenesten
men besøgte templet for at snakke med turisterne og praktisere sine
sprogfærdigheder.


 
BANTEAY
SREI
    Dette tempel ligger ganske langt
fra resten af Angkor tempelkomplekset, men var absolut et besøg værd.
  Banteay Srei betyder the Citadel of Women og
bygningernes størrelse er miniaturer i forhold til de øvrige templer i
Angkor
Banteay Srei er et af de ældste templer i Angkor,
bygget af Hindu præster i midten af 10.nde århundrede.
     Dette tempel er dedikeret til Shiva,
og er rimeligt velbevaret og de fleste af udsmykningerne i form af
relieffer, viser yndige kvinder bærende Lotus blomster, og andre episke
scener.
    Templet er unikt i den forstand at
konstruktionerne er udført af en hård rød sandsten, der kan udhugges som
træ.
    De
lyserøde røde sandstene og de smukke 3-dimensionelle relieffer giver
templet en fantastisk kvalitet som sjældent er set udenfor India og slet
ikke i Sydøstasien.
Angkor
området med alle templerne startede ca år 900 og varede i ca.
5-600 år hvorefter det forfaldt og blev genopdaget en gang i 1900
århundrede af nogle fransk opdagelses rejsende som var på jagt efter
orkideer, og som fandt de overgroede ruiner. Det står endnu uklart om
årsagen til at templerne og hele området blev forladt - var det krig -
var der natur katastrofe - eller var det en kulturel trend at herskere
ønskede at starte forfra for at skabe noget i sit eget regi hellere end
at bruge det gamle? De lærde strides - men Angkor området er ganske
imponerende at opleve.
 |