Going East

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder med blå ramme kan billedet forstørres

Drømmerejsen  CROSSING AMERICA      

Se de øvrige dele af rejsen:

Going West  tryk her

Pacific Coast  tryk her

Las Vegas, Nevada

Næste stop skulle være Las Vegas. Vi kørte ad I- 15 og krydsede grænsen ca 40 miles syd for The Sin City. Kasinoerne startede i det små lige over grænsen, men det var først da vi kom til Luxor med Keops pyramiden i næsten fuld størrelse at vi kunne ane hvad vi ville få at se videre ind i byen. Vi køre ind ad Las Vegas Boulevard også kaldet ”The Strip” da det er på hver side af denne boulevard som alle de nyere Kasinoer er placeret. 

Det var jo stadigt tidlig på dagen og solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen ca. 33°C, men det var masser af turister på gaderne. Musik ud fra de åbne facader på spillestederne og overalt annoncering af det vidunderlige i at besøge Las Vegas, få hurtig rigdom og succes.

 Byen besøges af ca. 38 mill gæster hvert år, men kun 87 % spiller, og da vi rejste var denne procent hver fald ikke ændret da vor spillelidenskab var på ferie et andet sted (tror jeg nok).

 Vi ville køre gennem hele byen fra syd til nord hvor den gamle spille by var, før gigantismen bredte sig. Langs The Strip passerer vi den ene kopi af kendte steder efter den anden, hele New York (med de to World Trade tårne), Rockefeller Center, Chrysler bygningen, ja sågar Friheds Gudinden i stor størrelse. Disney world, Paris, Drømme Slotte og en hel dyrepark, det kan næsten ikke beskrives hvilken fantasi det var brugt for at tiltrække spillerne.

Over alt var der spillemaskiner, enarmede tyveknægte og som oftest med ældre damer i sit skød og da der er ca. 200.000 af slagsen så er det jo ikke let at finde den rigtige som næste gang vil give jackpot og millionerne. Det var også store Wallboard med annoncer for de forskellige show, og specielt var det mange med de berømte Sigfrid & Roy's tiger show, noget som havde været på plakaten i næsten 15 år, og som havde været med til at ændre Las Vegas image fra ren spild og porno til også at være noget for hele familien. Roy blev angrebet af tigeren et par dage før vi var der, og det var enden på det show.

Længere mod nord blev kasinoerne mindre og der kom flere og flere mini Wedding Chapels i lyserøde farver eller helt i hvidt med store lyserøde eller hvide  Cadilakker parkeret udenfor, pante lånere og billige hoteller. 

Vi vendte før vi kom helt ud i elendigheden og kørte tilbage til mid-town med de store flotte steder, hvor vi fik værelser på Travelodge lige midt i det hele. $ 40 per rum på 3dje sal med pragtfuld udsigt til The Strip det er jo billigt, men Oktober er jo også udenfor sæsonen så det er større mulighed for at få et par af de 125.000 værelser der er i Las Vegas. Næste hotel er under bygning og ville få ca. 5.000 værelser så det nogle som har troen på fremtiden.

Zion National Park, Utah                                                                                                           

Turen videre fra Las Vegas fortsatte mod nord og da vi nærmede os Zion N.P. blev naturen mere kuperet og de svingede veje blev omkranset af bjerge som syntes at være modelleret af menneskehænder af ler i farverne fra hvidt til mørkerødt. Mange tusinders år erosion har skabt specielle bjergformationer der næsten kan få en til at miste pusten. 

Vi kørte in i Zions sydlige indgang, og efter et besøg på the Visitor Center besluttede vi os for at køre gennem parken og ud gennem tunnelen på østsiden, og ifølge the Park Adviser ville vi på en ca. 3-4 timers tur se ca. 70 % af parkens attraktioner. Parken blev kaldt Zion af jøderne som opfattede dalen næsten som en kirke, med de hvide toppe som naturlig dekoration af kirke rummet. Blandingen af mørkerøde bjerge ed hvide og sorte toppe giver et helt specielt billede af dalen og bjergene omkring, og fantastisk som foto motiver. 

Vi stoppede flere gange og kunne nyde den flotte udsigt, og det var også fascinerende at kunne køre ud af dalen gennem en lang tunnel midt oppe på bjergside.

Glen Canyon og Powells Lake and Dam , AZ

Vi fortsatte mod øst for at køre rundt nordre delen af Grand Canyon. Efter nogle timers kørsel kom vi til et område hvor det var gamle markeringer af højt vand på bjergsiderne og i den canyon vi kørte langs med. Det var Glen Canyon, som på et tidspunkt havde været fyldt med vand, men som nu var vandoverfladen faldt mere end 20-30 meter efter bygningen af Powells Dam for enden af canyon.  

Men det var mærkeligt at køre langs med vejen hvor det var mange hentydninger til brug af båder og fiske hytter, og da vi kom frem til Powell Lake, kunne vi se at her var en stor indsø med masser af husbåde og masser af muligheder for fiske. Vi kørte ind på et meget højtliggende View Point hvor vi kunne se landskabet i 360 grader.

Det var en sådan fantastisk oplevelse at se langt, langt omkring, se The Powell Dam, Powell Lake og Glen Canyon og også se starten på Colorado River. Colorado River løber videre gennem Grand Canyon og løber ud i havet ud næsten nede ved Mexico i Baja Bay. Man følte næsten an andagt ved at få et sådant overblik, og vejret var meget godt med sol og passende temperatur..

 Vi kørte dog videre, gennem The Painted Desert og sigtede efter Crand Canyon Village på den sydlige Rim.

Grand Canyon National Park, AZ

Vi  havde været ved Grand Canyon på Thors 50 års fødselsdag for 15 år siden så det var sjovt at gense og genopleve, der var stadigvæk muldyr der ville bære os ned i bunden af Gran Canyon, eller vi kunne gå ned – en tur på 4 timer ned og 7 op, men vi nøjedes med at se fra toppen. Man kunne bruge flere dage rundt i det område, men vi tog videre mod New Orleans som uventet nyt mål, dette havde været på ønskelisten, men i første omgang droppet.

Going East

Igen kørte vi i ørkenområder i New Mexico og Texas, øde flade kæmpe områder, og vi sagde til hinanden, at det var godt at se, at der stadig var så meget plads på jorden, noget U.S.A for øvrigt giver indtryk af, en oliepumpe her og der dukkede op jo nærmere vi kom Texas og Houston. Houston vidner stadig om rige tider i olieindustriens velmagtsdage, de meget brede boulevarder med pænt klippede græsrabatter er intakte.

Vi spiste salat på Pappadious, som tidligere, ofte for Thors vedkommende, det er jo her han er kommet gennem 35år.

Galvestone, TX

Et besøg hos vores norske farmors søster i Galvestone, øen lige syd for Houston, var en af de gode oplevelser. Et menneske på 84 år der efter flere ture frem og tilbage mellem Norge og Galveston endeligt besluttede sig til at endestationen skulle være Galvestone, hvor hun har boet i ca. 45 år, men hovedparten af tiden tænkt hun skulle hjem til Norge.

Den gratise sejltur med færge fra Galvestone til fastlandet bragte os 80 km længere østover  mod New Orleans, et stykke langs Den Mexicanske Gulf, men så havde vi brug for lidt mere fart og skiftede til I-10 motorvej for at vi kunne nå frem til New Orleans før aftenen.

New Orleans, LA

Vi havde set frem til besøget i New Orleans som skulle give os jazz musikkens og de gamle amerikanske rytmer som oplevelse. Vi oplevede byen samt et frådende hav af fodboldpublikum idet N.O. havde vundet en fodbold turnering, og det var en prøvelse at bevæge sig rundt 4 mennesker sammen. Men man kan godt sige det stadig handler om musik i den by, men musikken har ændret karakter, vi gik tidligt tilbage til hotellet en lille smule skuffet over at tingene ændrer sig sådan. Thor gjorde sin entre der for 40 år siden, men vi var enige om at sådan er det altså at mærke årene.

Næste dag tog Ruth og Kjell på flodtur på Mississippi og vi gik på bytur, som i gamle dage, hvor man går fra galleri til galleri og ser på skønne malerier måske frembragt af de bedste amerikanske kunstnere, samt anden kunst i form af glas, keramik og mange andre skønne ting, det var som fik man disse depoter fyldt op igen, hvad nu en det er for depoter.

Byen var tilbage i sine gamle folder igen, væk var det bragende fodboldpublikum og den charmerende by fra tidligere oplevet var sig selv, med de skønne gamle huse og alt smedejernet, som man ikke finder andre steder. Åh hvor var det godt nu tænker vi New Orleans igen på den gamle måde.

Long Beach, Mississippi

Efter alt det var der behov for evaluering, det foregik på Long Beach en 50 km lang strand, hvor vi var i 1½ døgn , hvor der blev ligget på stranden gået ture, bare slappet af og Fie fik endelig begyndt på Hillerys bog der havde ligget i kufferten siden Baltimore, og gud ske lov, at den ventede så længe, for den er næsten ikke til at slippe det er jo levende historie fra vor tid, men den er på den anden side god at læse mens man er herovre.

Stone Mountain Monument Park, Atalanta, GA

Vi var nu nået til 14. okt. og vi havde en seværdighed endnu at beskue, nemlig Stone Mountain ved Atlanta i Georgia, en præsident og to generaler hugget ud klippesiden af et almægtigt bjerg og det er de jo gode til. Tidligere på turen har vi jo set de fire præsidenter i Rushmore, S. Dacota samt The Crazy Horse, Indianer monumentet, så The Stone Mountain var en helt naturlig forlængelse af monument besøgene.

Chesapeake Bay Bridge/Tunnel, Virginia

Vi valgte at køre tilbage til Columbia via den nye Chesapeake Bay Bridge/Tunnel og det er et flot ingeniør arbejde. På den andre siden hvor vi nærmede os Maryland holdt vi vor sidste lunch på Oster Bay med camping bordet lige ved Atlanterhavet, men det var ingen som havde lyst til en dukkert, selv ikke for at kunne prale med at under rejsen at have badet i Stillehavet, Den Mexicanske Gulf og Atlanterhavet, de have som omkranser det Amerikanske kontinent.

Afslutningen.

Af 36 dage havde vi 1 dag med sne, 1 dag med styrtregn, og 1 gråvejrsdag, ellers sol med temperaturer op 34gr.C, meget behageligt på denne årstid.

Efter ca 15.000 kilometers kørsel nåede vi så tilbage til Columbia, Maryland igen og det sidste stykke langs østkysten var tydeligt mærket af Isabella orkanens hærgen, men  Erik og Dorte slap med 5 dages strømsvigt. Og livet må gå videre out there, for nu står alt i Halloweens tegn, de lysene stærkt orangefarvede græskar pynter op alle steder, nu er det det, der optager børnene, og de optræder i deres Halloween kostymer hver aften til stor fryd for os alle.

Ruth og Kjell rejste hjem til Norge mætte af oplevelser og Fie og jeg slappede af yderligere en uge sammen med familien i Colulmbia før vi vendte næsen mod Danmark og vort hus i Kgs. Lyngby som havde stået og ventet på os under vort besøg i USA.

Dette Websted blev sidst opdateret 18. September 2007