Going West

NB!  Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder med blå ramme kan billedet forstørres

Drømmerejsen  CROSSING AMERICA

Så er drømmerejsen Crossing America gennemført – kom tilbage til Columbia, Maryland hos Erik og Dorte og drengene, efter i 36 dage at have tilbagelagt 15.600 km i Erik og Dortes fantastisk behagelige Chrysler Van med 3,5 liter motor og masser af plads efter at to sæder var fjernet. Alt er gået rigtig godt, ja man bør næsten være taknemmelig, at vi slap med en mindre bule i bilen. På alle disse km. har vi set 1 ambulance ved vejkanten en gang med en skadet person, det er ret fantastisk, men vejene er gode og der køres godt mellem 90 og 110 km/time, masser af steder har vi dog været nede på 40 km/time p.g.a. meget snoede veje. Vi har overnattet 35 nætter på 33 forskellige moteller fra næsten luksus til det betænkelige og til priser fra $ 25 til $ 127 per værelse og vi har spist middag på alle typer af restauranter og til priser fra $ 3,95 til $ 45 per person og vi har overlevet og levet godt hele tiden. Vi holdt os selv med morgenmad og de fleste frokoster, men en gang imellem måtte vi jo ty til restaurant mad eller kontinental breakfast på sovestedet.

Deltagere var foruden os to også Thor’s bror Kjell og kone Ruth så vi kunne indrette os med tre chauffører og en catering manager.

Men vores rute blev altså – i store træk – Start i Columbia ved Baltimore på østsiden videre til Chicago i det nordlige, dernæst Seattle helt nordvest, ned langs Stillehavets kyst via San Francisco, CA næsten til Los Angeles, derfra startede vi mod øst igen nemlig Las Vegas Grand Canyon, så Houston i Texas syd via El Paso ved den mexicanske grænse, og vi fik tid til New Orleans, LA ved Mississippi flodens udmunding i den Mexicanske Gulf, så et afslappende ophold på Long Beach ved den Mexicanske Gulf, hvor vi lå på stranden en dag før vi startede turen mod Columbia, MD via Atlanta, GA og den nye Chesapeak Bay Bridge and Tunnel og endelig var hjemme i  Columbia igen.

Vi har kørt igennem 26 stater med masser af skøn natur. I de nordlige stater - timer ja dage med dyrket land, solsikker, majs, hvede, grønsager m.m. mil efter mil med græs- prærie- og i South Dacota blev der var annonceret at her havde forfatteren til det lille hus på prærien boet. Der var græssende kvæg igen og igen, men der skal også nogen bøffer til herovre og de har en stor størrelse. Det var ikke kedeligt, men fantastisk med den storslåede natur, og efterhånden kunne vi se bjerge i det fjerne.

Going West

Vi startede fra Columbia og havde på forhånd besluttet at frem til Chicago ville vi bare køre for at "spise" miles da vi hellere ville bruge mere tid på den efterfølgende del af turen, måske specielt langs med Stillehavet.  Alt tog måske lidt længere tid end man troede det skulle, men i begyndelsen stoppede vi op hver gang der var noget spændende, og fik så ikke kørt det der var nødvendigt, og måtte så ind imellem tage nogen kraftige dagsture på 7-800 km pr dag

Chicago,

Vi havde egentlig besluttet os for et kort besøg i Chicago, men vi udnyttede tiden med en sightseeing tur med bus til Chicagos sydområde hvor vi så en række af de pragtfulde museer (kun udefra), kendte bygninger såsom Frank L. Wrights villa, Mohammed Ali’s store hus, parkeringspladsen som er alt som er igen af Al Capones hovedkvarter og fik understreget opfattelsen af at Chicago ikke ønsker at leve med ryet som gangsterby no 1.

Parkerede på havnefronten underjordisk i Grants Park- og fik et ret så positivt indtryk af byen. Chicago er værd at besøge igen med mere tid til rådighed.

 Norske bosætninger i Minnesota.

Næste morgen satte vi kursen mod Madison – men fulgte forslaget om at besøge Skoughton, hvor vi var indenom hos bageren og fik det lokale skolebrød og en kop kaffe. Det var en by hvor de få egentlig kendte Norge men som alligevel havde norske flag i gaderne, dvs. Hver anden norsk og amerikansk flag. Og masser af trold etc. i butikkerne og også et skilt der reklamerede for ”kontor-artikkler”, men det var mest alle mulige småting samt smykker samt en masse postkort.

 Senere besøgte vi Little Norway – et museum som bl.a. indeholdt en kopi af en stavkirke bygget for verdensudstillingen I Chicago I 1893.

Stavkirken var bygget i Trondheim og først opbygget på verdensudstillingen i Chicago og derefter i Little Norway. Her var også samlet en masse udstyr som var blevet anvendt af de første norske indvandrere for at dyrke jord etc. Solveig hed guiden – hendes bedstemor kom fra Kragerø.

Stoppede i Mitchell for at se verdens eneste Corn Palace hvor alt var dekoreret af majs i forskellige farver. The Corn Palace er mere end 1000 år gammelt, men er ombygget en masse ganger, og majskolberne er udskiftet ganske ofte. Det er den naturlige fave på majsen som udnyttes til billederne.

The Badland. (South Dacota)

 Landeområdet fik sit navn den gang hvor emigranterne rejste tværs over America for at finde sit eget sted, og hvor den ensomme prærie pludselig blev gennembrudt af dybe kløfter og vildt landskab, hvor også faren for overfald af indianerne var truende. Området blev kendt blandt de vejfarende som The Badland –Det dårlige land.

Da vi besøgte Badland var det bidende koldt og vind, en stor forandring efter mange dage med 33º

 Rushmore and The Crazy Horse monumenter. (South Dacota)

Senere gik turen mod Mount Rushmore med monumentet af de 4 præsidenter, Jefferson, Lincoln, Washington og Roosevelt. Storslået monument og skaberen Güston Borglund er af dansk afstamning.

 Derefter gik turen til indianernes monument Crazy Horse. Før vi nåede Crazy Horse var temperaturen yderligere faldt og det begyndte at sne. Vi kunne kun så svagt skimte det endnu ikke færdige monument, men fik en god forklaring på informationscentret. Vi så en interessant film om arbejdet med at skabe monumentet og gik derefter gennem museet der havde masser af materiale om kendte indianere og deres levevis.

Devils Tower, Wyoming

Satte kursen mod Yellowstone NP, men på vejen tog vi en afstikker nord for at se the Devils Tower- bjerget som blev anvendt i filmen “Kontakt af tredje grad” hvor rumfartøjer anvendte toppen som landingsplads. Flot og mærkeligt syn. Bjerget ligger på en slette og stikker sådan umotiveret op med dynger af løsrevne sten langs med foden af bjerget. I filmen var hele området omkring bjerget fyldt med mennesker, og det må have været mange for at få frem den virkning jeg syntes at huske hvor bjerget stikker op af menneskemængden med rumfartøjet på toppen.

Yellowstone National Park, Wyoming

 Kørte US-16 mod øst indgang gennem et landskab med mange markante bjergformationer og mange steder mindet bjerget om dryppe grotter. Det var mærker efter stor skovbrand med hele områder af afsvedet skov og brændte stammer. Det viste sig at det havde været en kraftig brand i august hvor 24 acres var brændt ned. Efter 8 km var vi fremme ved NP indgangen – 2119 ft elevation. Den søde pige i vagten som checkede vort NP Medlemskort fortalte at hun havde skandinaviske aner.

Vi kørte direkte til Lake Yellowstone Lodge hvor vi var heldige at få 2 cabins hvorefter vi fortsatte på en rundtur på den sydlige loop og spiste frokost med øl og snaps mens vi ventede på at den store geyser (Old Faithfull) skulle springe. Det var mange som var for at se på at dampen fossede højt til vejrs. Hele området er fyldt med ”hot Springs” så vi gik en vandretur på den træbelagte sti for at se andre af de fantastiske varme kilder.

 Kørte videre rundt South Loop og passerede flere varme kilder, mere skov, flere bisoner og flere flotte områder, men snapsen til lunchen havde gjort os trætte så vi vendte tidligt tilbage til vore cabins hvor vi fik en tiltrængt lur før middagen på hotellet.

 Næste morgen startede vi dagen med at fejre Ruth og Kjell’s bryllupsdag med pyntet morgenbord med norske flag og nogle små gaver. Fie havde fundet nogle små bøger med visdomsord, en til hver. Vi læste en del af dem og hyggede os.

Fortsatte turen gennem nordre del af the Yellowstone loop hvor vi spiste frokost på plænen foran alle hoteller og restauranter i Canon Village.

 Efter et lille hvil på ryggen å plænen kørte vi så ud for at se Yellowstones Rivers Lower and Upper Falls. Vi valgte at køre på østsiden af elven dvs. så vi havde solen i ryggen og det var godt da vi således fik set det strålende farvespektrum i dal siderne med den blå, blå farvede elv nede i bunden. De intense farver ned over dal siderne skyldes aflejring af calcium fra varme kilder på siderne og den intense blå farve på vandet skyldes uslip af damp på elv bunden som gjorde at vandet syntes at dampe på elv brædderne. The Upper Falls var storslåede, men det kan bedst forklares med billederne. Udsigten fra Artist Point var fantastisk og indbød til fotografering for alle besøgende. Før vi forlod området kørte vi også langs Vestbredden og herfra var udsigten og farverne ligeledes flotte.

 Vi fortsatte derefter til the Mommoth Spring som til en hvis grad lignede Pamukulla i Tyrkiet men meget mere slidt. Billederne giver et forskønnet indtryk af formationerne, men vi var vel også efterhånden mætte af de mange fascinerende indtryk fra de mange seværdigheder i Yellowstone Parken. Yellowstone NP er et længere besøg værd. 

Flathead Lake området med indianer reservat.(Montana)

 I Missoula tog vi af på US-354 mod Glazier NP. Vi kørte gennem Flathead indianer reservatet i Montana. De har selvstyre men med fælles lov med resten af USA.  Vi besøgte Ninepipers Museum of Early Montana i Carlo, og det var meget interessant at se hvad indianerne egentlig havde været i stand til at lave af naturens materialer.

Kørte langs med en større indsjø,  Flathead Lake og ved den nordlige ende af indsøen fandt vi en pragtfuld B&B og selv om vi syntes prisen var høj ($ 75 incl. Morgenmad) så stoppede vi tidlig for dagen. Jeg tror vi alle følte for en hvil og meditation over det vi havde oplevet de første 10 dage af turen.

Outlook Inn har kun 4 værelser, men top kvalitet og drevet af et ungt ægtepar. Pragtfuld udsigt over laken, og højdepunktet var et varmt spa bad udenfor med udsigt over Flathead Lake. Vi nød luksusen, sad på terrassen og skrev og læste og hyggede os med en god drink før middagen men om eftermiddagen havde vi besøg af en bjørn, så vi blev bedt om at holde os indenfor, værtinden Michelle der i øvrigt havde norsk mormor, fortalte at bjørnene ikke var til at stole på og at de sagtens kunne skade folk.

 Going West – Ross Cedar Forrest, (Montana)

 Efter forslag fra Michelle, kørte vi nord på Us-2 mod Benners Ferry hvor vi ville passere flere gl. Guldgraverbyer, Libby og Troy som i dag er baseret på turisme mere end gruvedrift. Vi blev også anbefalet at køre af til Ross for at se gamle kæmpestore Cedertræer. Det var en dejlig oplevelse at se de store kæmper ca. 500 år gamle og dybt gemt inde mellem fjeldene.

 Vi passerede Rocky Mountains gennem Douglas Pass og kom på Stillehavssiden af bjergene og vendte SW efter Benners Ferry ca. 24 miles fra den canadiske grænse. Det var en lang tur med mange fantastiske natur oplevelser, og vi passerede mange kraftværker langs med elven og omsider kom til Spokane som er en by med 200.000 indbyggere. Fortsatte fra Spokane videre mod øst på US-2 frem til Wilbur, hvor vi tog US-174 frem til Elmer City. Så fortsatte vi nordover til Colville Indian Reservate men uden at vi så nogle indianere.

Frem til Omak, US-20 over til Twisp, en gammel guldgraver/indianer by, videre til Winthorp hvor vi stoppede for at strække ben og se byen. Winthorp er en lille charmerende by i rigtig Old West stil, og er nok i dag mest et feriested.

Vi kørte gennem et område hvor det var stærk lugt af brand, og vi passerede et bjergområde hvor røgen stod højt og tæt. Det er ret alvorligt og kostbart med alle brandene i den tørre sæson og vi lærte da også efterhånden at de som er bosat i de områder lever med en kalkuleret risiko for nedbrænding af hus og hjem.

Fortsatte over Washington Pass med høje bjerge og en trang dal, bare vejen og eleven med flere dam anlæg og kom ned til en lille idyl som hed Newhalen igen med en kraftstation. Herfra kunne vi nærme os enden på bjerg/dal kørslen og vi kørte via US-5 den sidste strækning ind til Everett hvor vi ville stoppe for natten, og for at være i god position for besøget i Seattle næste dag.

Se de øvrige to dele af rejsen: Pacific Coast  tryk her   og Going East  tryk her

Dette Websted blev sidst opdateret 18. September 2007