Central Vietnam 2009

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Hanoi til Hue

Efter næsten 14 dage i Hanoi og det nordlige Vietnam, rejste vi med nattoget til den gamle kejserby HUE som ligger i det centrale Vietnam og ca. 50 km syd for DMZ linjen under den sidste Vietnam krigen som sluttede i 1968.

Togturen var behagelig og da vi ankom til Hue tog vi en taxi til Thai Y hotellet som pigerne på Hoa Linh hotellet havde anbefalet og reserveret til os. Driver mente nok at vi havde bedre af at bo på et af hotellerne inde i centrum da vort hotel lå på den andre siden af floden. Men hotellet var godt og kostede $20 incl. morgenmad og ejeren, en ganske ung dame var meget venlig og hjælpsom.

Vi ville kun se byen i løbet af 2 dage hvorefter vi skulle videre til HoiAn.

HUE

Mellem 1802 og 1945, var Hue den kejserlige hovedstad i Nguyễn dynastiet.

Forud for 1975, blev provinsen kendt som Thừa Thien og som et område med mange store slag under Vietnam-krigen. Flere amerikanske soldater døde i denne provins end i nogen anden provins i Vietnam.

Da TET-offensiven begyndte 30. januar 1968, havde amerikanske tropper været involveret i hårde kampe med den nordvietnamesiske hær og Viet Cong i tre år og offensiven medførte angreb på mere end fyrre provinshovedstæder, byer og militære installationer i hele Sydvietnam.

Byen Hue blev også angrebet 30. januar, og blev erobret den 3. marts 1968. Det var måske det blodigste og længste slag i Vietnam-krigen.

Den sydvietnamesiske hær og tre underbemandede bataljoner af amerikanske marinesoldater, der bestod af under 2,500 mand, angreb og besejrede 10,000 nordvietnamesiske soldater der havde forskanset sig i byen

TET-offensiven blev planlagt af den nordvietnamesiske general Vor Nguyen Giap, der var manden bag den vietnamesiske sejr over franskmændene ved Dien Bien Phu i 1954, under den første indokinesiske krig.

I dag er Hue en af Vietnams travle turistbyer og med de mange mindesmærker også vigtigt for mange mindes ceremonier både i forbindelse med den voldsomme krig der sluttede i 1968, men også i forbindelse med Hue's position som gammel kejserby.

Ude i omegnen af byen var det flere steder "produktion" af fyrværkeri og specielt stjernekastere syntes at være populære, og alt blev håndlavet i mange stærke farver.

Mindes højtidelighed som varede hele dagen og til kl. 9 om aftenen, alt med høj musik og masser af røgelse.

Alle var meget venlige og vi var også velkomne til at sidde med og deltage, men det var svært at forstå reelt hvad det hele gik ud på.

Imperial City

Imperial City er den bedst bevarede rest af et stort citadel og royale beboelse, som engang fandtes på stedet.

 I begyndelsen af det 19. århundrede gav kejser Gia Long sine landmålere opgaven at finde det bedste sted at bygge et nyt slot og citadel. Landmåleren valgte et område i Hue.

Kejseren ønskede at genskabe, i en mindre udgave, en kopi af den Forbudte By i Beijing. På hans kommando, blev titusinder af arbejdere sat til at grave en ti kilometer voldgrav og jordvolde til at danne den ydre perimeter af et citadel. Senere, er jordvoldene blevet erstattet af to meter tykke stenmure.

På grund af topografien, vender citadellet mod øst ved Parfume-floden (i modsætning til den Forbudte By i Beijing, der vender ret syd).

Kejseren besluttede at bygge sit eget slot inden for murene af citadellet langs den østlige side nærmeste floden, og mure og voldgrav afgrænser området, ”Purple Forbidden City", hvor kejseren byggede de paladser, porte og gårde, der tjente som hans hjem, og som var det administrative centrum  i kejserriget.

På den tid, den sidste kejser af Vietnam trådte tilbage i midten af det 20. århundrede, omfattede Purple Forbidden City snesevis af pavilloner og hundreder af værelser.

Alt dette blev ændret i 1968, da amerikanske militære styrker i Vietnam, reagerer på den kommunistiske overtagelse af Hue og beordrede byen generobret og amerikanske bomber sprængte det meste af byen til murbrokker, kun en håndfuld bygninger blev skånet.

I dag er byen er blevet erklæret for en UNESCO-site og de genværende bygninger er blevet restaureret.  Men meget af stedet var så alvorligt beskadiget, at store områder af Purple Forbidden City nu er udlagt til dyrkning af ris. Alligevel er de resterende bygninger tilstrækkelige til at give en fornemmelse af den vietnamesiske fortolkning af den kinesisk kejserlige arkitektur.

Tu Duc Tomb

 I omegnen af den gamle kejserby Hue ligger det mange mindesmærker om den gamle vietnamesiske kultur og vi lejede en bil med driver og kørte de 7 km ud til Tu Duc Tomb - som er et af de bedst bevarede af de mange gravsteder.

Tu Duc var kejser af Vietnam fra 1848 til 1883. Han betragtes som en af de mere dekadente og grusomme vietnamesiske kejsere.

Selv om kejser havde over hundrede hustruer og concubines, fik han aldrig en arving (man antager at han blev steril efter en koppesygdom)

Selv om han var en dedikeret Confucian, var hans livsstil usædvanlig på alle områder; - ved hvert måltid, forlangte han have et udvalg af halvtreds retter, som blev leveret af halvtreds ansatte og tilberedt af halvtreds kokke, - når Tu Duc drak te, blev vandet indsamlet som dug fra Lotus blade.

Tu Duc's grav blev bygget mellem 1864 og 1867 og er en de mere storslåede gravsteder i Hue området. I et forsøg på at narre grav røvere, blev hans krop ikke engang begravet i graven, og alle dem, der var involveret i nedgravning blev halshugget. Hans krop og skatte blev gravlagt på et ukendt sted.

Det centrale i gravmælet er en enorm sten tavle (vægt 20+ tons), som indeholder en indskrift som i mangel af en søn, er skrevet af han selv med oplysninger hvad store ting han havde gennemført under sit styre

Der er også en række templer og andre bygninger inden for gravmælets grund, sammen med en dejlig sø hvor kejser tog bådture, og den luksuriøse Xung Khiem Pavilion på den lille ø i søens midte hvor han kunne trække sig tilbage og recitere eller komponere poesi i selskab med sine concubines. De Kongelige faciliteter til rådighed på dette gravsted er uovertruffen sammenlignet med andre gravsteder i Vietnam.

Mod slutningen af hans regeringstid brugte Tu Duc meget tid på denne ø, og ellers inden for området, ledsaget af sine concubiner.

Traditionen tro så blev dette gamle kultursted brugt som baggrund for modelfotos - et yndigt brudepar.

Parfume River

Perfume River har to kilder som løber sammen ved Bang Lang ca.30 km fra til Thuan flodmundingen, og flodbunden er herfra ikke meget over hav niveauet, hvorfor floden løber meget langsom.

En af de ting vi have fået anbefalet var en sejltur på den berømte Parfume floden og med god assistance fra hotellet lejede vi en båd for os fire for en 4 times sejltur, hvor der også blev serveret mad ombord.

Båden var en af de typiske langbåd med en motor stikkende ud da jo floddybden er begrænset og det var en ung familie med et lille barn som ejede båden.

Vi sejlede ud og opstrøms under den store bro som forbinder de to dele af Hue, og hver gang vi passerede en politibåd strategisk opankret på floden, skulle der betales ”afgift”. Vi kunne ikke få en klar forklaring på hvorfor de måtte betale, men pengene blev overgivet indstukket i et kladdehæfte så man kan antage at det nok ikke var en offentlig betaling.

Floden har en glitrende krystalblå farve, men er mørkere, når den løber langs foden af Ngoc Tran bjerget - de Jade Cup tempel - hvor der er en meget dyb afgrund.

På vej tilbage til landingspladsen inde i byen stoppede båden midt ude på floden, så skulle der serveres et dejligt måltid mad. Konen havde lavet nogle retter, og dækkede bordet så vi kunne sidde behageligt.

Vi lå tæt ved en anden båd hvor man også serverede mad, og så opdagede vi at den unge kone trak bådene sammen og fik gryder og fade fra den anden større båd. Konen fortalte at det var hendes forældre som ejede den anden båd hvor det var bedre kogemulighed.

Maden smagte virkelig godt, og arrangementet fungerede perfekt. Den lille dreng kom over til bedsteforældrene medens vi blev serveret.

Udsigten på begge sider af floden med citadel, by, haver, pagoder, tårne og templer osv. og spejlbillederne i vandet gør den allerede værdsatte flod endnu mere poetisk og charmerende.

Thien Mu Pagoda

Thien Mu Pagoden, bygget i 1601 på den nordlige bredde af Perfume River et par miles sydvest for det centrale Hue. Templet komplekset strækker sig nordpå fra flodbredderne i syv terrasser.

Thien Mu Pagoda har sine rødder i en lokal legende: - en gammel kone der en gang dukket op på bjerget og sagde, at Herren ville komme og opbygge et buddhistisk Pagoda for landets velfærd. Da dette kom Lord Nguyen Hoang for øret, igangsatte han opførelsen af "Pagoden af den himmelske Lady" (Thien Mu).

Det ottekantede Phuoc Dien Tårnet (1864) i den forreste del af komplekse består af syv niveauer, hver 2m meter høj.

Dai Hung, den vigtigste hall, præsenterer en storslået arkitektur og i nærheden af indgangen gate er 12 store træ skulpturer af uhyggelige tempel vogtere, men med skæg af ægte hår..

En samling kloster bygninger ligger i midten, hvor munkene normalt udfører deres daglige rutiner for madlavning, stabling træ, og fjerner ukrudt. Lærlinge kan også ses at praktisere deres kalligrafi.

En af side bygningerne huser et nationalt levn, nemlig: bilen, hvor munken Thich Quang Duc kørte fra tempelet til Saigon den 11. juni 1963. Han hoppede ud af bilen i et kryds, satte sig ned i lotus stilling, og brændte sig ihjel i protest mod regimets krænkelser af religionsfriheden.

Ved nordlige ende af det komplekset er en stor kirkegård ved foden af Truong Son bjergene og en velholdt have med fyrretræer.

Pagoden blev stærkt beskadiget i 1943, men blev derefter fuldt renoveret for over 30 år siden

HON CHEN Temple

Tempelet Hon Chen ligger ved bredden af Perfume River ca 10km opstrøms for Hue City.

Hon Chen Temple er beliggende på skråningen af bjerget Ngoc Tran (Jade - kop) og kan kun besøges fra vandsiden.

Dette tempel for gudinden Po Nagar fandtes på dette sted for århundreder siden, men af et meget enkelt design, og blev derefter rekonstrueret i en større og mere smukke arkitektoniske skala i 1886.

HOIAN

Efter et vellykket besøg i Hue, lejede vi en taxi for at køre de 120 km via Danang til HoiAn.

Vi kørte langs vestkysten og passerede flere fisker landsbyer og hvor der langs kysten var mange fiskenet.

Ca. 30 km nord for Danang passerede vi over Hai Van Passet - 496 m.o.h - og på toppen stoppede vi for at se den tidligere Amerikanske militær station. Nu er stedet et ramashang af boder med smykker og andre souvenirer - og voldsomt påtrængende kvinder som ifølge rejsebøgerne også sælger personlige tjenester.

HoiAn - old city

På vejen ind mod HoiAn kørte vi langs med en land, hvid sandstrand hvor man var ved at bygge det ene luksus resort efter det andet - man kan forestille sig at hele stedet vil ende som strandene i Spanien eller Florida

Efter indkvartering på Nhi Nhi Hotel som ligger i gåafstand til den gamle bydel og hvor vi fik gode værelser for $20 incl. morgenmad og med et personale som var meget op på mærkerne med at servicere os.

HoiAn er en historisk handelsby fra det 16.nde til det 18.nde århundrede - med japanske og kinesiske handelshuse og sågar også nogle europæiske købmænd.

Byen blev sparet for de store ødelæggelser under Vietnam krigen og blev i 1999 udnævnt til en UNESCO World Heritage Site.

Beliggende på nord bredden af Thu Bon River, og den gamle japanske overdækkede bro danner indgangen til den gamle bydel med de smalle gader og gamle træhuse - enestående charmerende.

De 400 skrædder forretninger dominerer butiksbilledet og da bilkørsel er forbudt mellem de gamle huse giver gåturen en fin oplevelse.

Bi Bi Silk and Tailor

Vores første projekt var at tage til skrædderbutikken Bi Bi, som ejes af Thao der er gift med Troels, der lavede tur for Minna og Eigil år tilbage. Ann skulle have flere ting og Fie en jakke, så der blev målt og aftalt.

Vi fik en invitation til at komme på rundtur på hendes ø Cham Island næste dag, så kunne vi også møde Troels, der var på tur med en gruppe.

Cue Dai Beach

Vi lejede cykler på hotellet og cyklede de 3 km ud til en af de fineste hvide badestrande i Vietnam - Cue Dai Beach og hvor vi lejede en parasol og to sol-senge hvor vi kunne nyde den friske luft og solen og vandet.

På den lokale restaurant fik vi et pragtfuldt måltid med grill stegte, store krabber og nogle rigtig kolde Biere Larone, en af de bedste lokale øl. Det var ikke mange på stranden, men vi kunne da registrere at det var et svensk rejseselskab som hyggede sig mægtig sammen, ja, finanskrisen har sat sit tydelige spor med god plads for de få turister som stadig rejser.

Maden i HoiAn er meget god og de mange forskellige sødyrs retter var enestående og vi kunne rigtig vælge de mest eksklusive retter da priserne var meget behagelige set i forhold til restaurantpriserne i Danmark.

Cham Island

Da Ann og Fie hentede sine bukser og bluser hos BiBi blev vi guidet over til øen Cham Island hvor Troels og Thao bor med sin familie.

Med en lokalfærge - for at være økonomiske som Thao sagde - ankom vi til Cham og med Thao som guide, cyklede vi rundt på øen ad de smalle grusveje gennem lokalområdet.

 Træbåd skibsværft

Vi stoppede ved et bådebyggeri hvor man på traditionelt vis bygger små og mellemstore træbåde.

Det blev anvendt mange typer træ - hver type bedst til sit formål og alle dele samles med træ nagler uden brug af metalsøm - flot arbejde.

Cham landsbyen.

Cyklede gennem fredfyldte gader, hvor man kun hørte lyden af børn og høns og hvert hus var omgivet af pragtfulde blomster.

Vi cyklede ud til en lille ø længere ude, som var forbundet med Cham med en bro bygget af bambus stokker bundet sammen med hamptov. 

Den lille ø og også store dele af Cham bliver  ved kraftige storme hjemsøgt af voldsomme oversvømmelser - igen og igen - så nu måtte øen kun bruges til landbrug.

Thao fortalte også, at der hvert år i oktober ofte er vandstigning på op til 2 meter, også inde i Hoi An, men at beboerne er forberedt på det og flytter alle deres ting op i højden, vandet forsvinder i løbet af 3-4 dage, og så begynder den store rengøring 

Nudel produktion

Vi besøgte også en lille "fabrik” hvor risen bliver bearbejdet til de mest velsmagende nudler.

Det var en familievirksomhed hvor hele familien deltog i produktionen. 

Grisefarm med biogas anlæg.

Vi fik også lejlighed til at se en lokal grisefarm med 20 søer, hvor den store mor der fik 18 grise hver gang. Af gødningen fremstillede de biogas så de i den modsatte ende af stalden kunne producere risvin, interessant.

Gassen blev brugt til opvarmning og destillation af sprit - så det er jo helt i takt med økologien, at grisenes lort bliver brugt til glæde for menneskerne.

Troels og Thao

Efter den interessante omvisning på Cham - kom vi så til Thao`s hus, hvor hun bor med Troels og 11 andre familiemedlemmer, nydeligt hus, hvor Troels prøvede at slappe af til næste 16 dages tur om nogle dage og vi fik en sidste snak med Troels og hans anbefalinger for vor videre rejse til bl.a. Saigon eller Ho Chi Minh City som byen nu har fået navn.

Med baggrund i den finansielle krise hvor turisttrafikken i Vietnam er reduceret med op til 60% - har Troels stoppet sit eget rejsebureau er nu guide for bl.a. Stjernerejser i Lyngby. Vi havde fælles bekendte i Sindal. Han gav os mange gode oplysninger. Han fortalte også om finanskrisen der mærkes både i rejselivet og i Thao´s forretning.

Tak til Troels for gode råd og tak til Thao for omvisningen og de flotte bukser og bluser - men nu er kufferterne fulde.

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Dette Websted blev sidst opdateret 30. July 2009