Syd Vietnam 2009

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

NHA THRANG

Vi tog flyet til Nha Thrang før vi startede på en 3 dages biltur over Dalat til Saigon - Ho Chi Minh City (HCMC).

Nha Trang er en ferieby som minder om så mange andre feriebyer. En hvid strand med et parkområde op til Marina Drive og på den andre siden af vejen rækker med hoteller, de dyreste i første række og så med faldende priser længere væk fra stranden.

Vi boede på Golden Dragon til $ 25 for et dobbeltværelse med morgenmad og frit Whi – vi fik skæld ud af hotellets kvindelige direktør, fordi vi havde booket værelset gennem hotellet i Hoian – både hun og vi tabte på dette. Det opkrævede depositum gik ret i Nhi Nhi’s kasse- så blev vi den erfaring rigere. Da turistindustrien i Vietnam er fra 50-60 reduceret så er det vild kamp om de få turister som dukker op – så det værelser nok og alle er villige til at forhandle priserne.

Vi have kun to overnatninger i Nha Trang.

Den ene dagen slappede vi af på stranden, på en strandklub lejede vi plads under en strådækket parasol og nød solen, en svalende brise og en god bog.

I front af klubområdet kom kvinder med en grill og kurve med alt godt fra havet og slog sig ned og solgte til turisterne, men vi måtte udenfor klubområdet for at købe fra dem.

En grillstegt krabbe og hummer serveret på en blåt stykke plastic spredt ud på sandet var en udmærket og meget smagfuld frokost.

Den stærke sol gav desværre en ilter forbrænding på alle de steder hvor solfaktor 30 ikke have dækket tilstrækkeligt.

Gennem et af de små rejseagenter lejede vi en 7 personers bil for turen over Dalat til Ho Chi Minh City eller Saigon som den tidligere hed og de var også behjælpelige med at vi alle kunne få visa til Cambodja da vor plan var at sejle op ad Mekong til Phnom Pen hvor man ikke passerer en grænsestation som kan udstede turist visa.

Vores 3 dages biltur fra Nha Thrang på kysten over Dalat til Ho Chi Minh City, var en tur fra østkysten ind mod vest i landet, og højt op i bjerglandskab, hvor vi kørte i 1500m højde i tæt tåge og finregn.

Vi kunne gætte der måtte være en fin udsigt, hvis der havde været klart. Det blev der heldigvis da vi kom på modsat side af bjerget og længere ned mod Dalat.

Her begyndte et fantastik landskab med den mest intensive udnyttelse af jordarealerne man nogensinde har set, samt masser af glasoverdækkede arealer, faktisk kæmpestore drivhuse. Der var blomster i massevis og alle slags grønsager. Klimaet er tilsyneladende godt til at dyrke grønsager, blomster og også vindruer.

DALAT

Dalat, der betyder "Lat stammens flod", er en af Vietnams smukkeste byer og beliggende på et frodigt plateau med smukke bjerglandskaber, dale hylet i dis, søer, vandfald og floder, 300 km nordøst for Ho Chi Minh City og 1500 m over havets overflade.

At Dalat er blevet kåret til Vietnams mest romantiske by eller Asiens Paris, er derfor heller ikke helt uden grund. Vietnamesiske brudepar valfarter til byen år efter år for at tilbringe deres hvedebrødsdage her.

Franskmændene udvidede denne tidligere bjergstation i begyndelsen af 1900-tallet for at benytte den som et tilflugtssted fra de varme somre. Den koloniale indflydelse kan stadig ses på katedralen og nogen af de mere end 2.000 villaer, der ligger spredt rundt i byen.

ĐàLat er hjemsted for den menneskeskabte 5 km ² store Xuan Huong søen. 

Klimaet er ideelt for landbrugsproduktionen med gennemsnits temperaturer på 17° C og max. temp. på 25° C i den varmeste periode og ĐàLat er berømt for sin orkideer, roser, grøntsager og frugter.

Der dyrkes druer til vinfremstilling, men den vin vi prøvesmagte var ikke imponerende.

Vi besøgte blomsterparker der viste alle de blomster der er muligt at dyrke i 1500m. højde og ved 10. breddegrad, mange af de samme typer som i DK og hos Ann og Walther i Connecticut.

Dalat er kendt over hele Vietnam for sine blomster. Beliggende tæt ved Xuan Huong Lake, Dalat Flower Gardens blev etableret i 1966 af den vietnamesiske regering, og forbedres løbende. Blandt de smagfuldt indrettet blomsterarealer er orkideer, hydrangeas, fuchsias og bregner. Planter og blomster er også til salg, herunder særlige bregnen Fibers der bruges til at standse blødninger i traditionelle orientalske medicin.

Vi besøgte et silke broderi museum. Håndbroderede billeder som de rene malerier, og de unge piger der sad og viste syningen, fik det til at se så nemt ud.

Bao Dai's Summer paladser

Kejser Bao Dai bygget tre store paladser i Dalat. De mest besøgte er benævnt Dinh 3, som er bygget i 1933 i art deco stil og i en Pine Grove nær Pasteur Institute sydvest for søen. Inde er portrætter, bust og skulpturer af den afsatte kejserlige familie.

Vi besøgte Bao Dai’s sommerpalads som han forlod som resultat af Geneve aftalen i 1945.

Dalat Jerbanestation, bygget af franskmændene på det tidspunkt hvor Dalat var et sommer sted under hedeperioderne i Saigon. Toget tager nu kun korte turer for turister.

Den sidste store oplevelse var turen op i 2163m højde, hvor udsigten var som at se ud fra et fly, betagende, men stilheden var næsten den største oplevelse, for vietnameserne med deres forholdsvis nye opfindelse motorcyklen, er noget af det mest larmende vi længe har mødt, så deroppe var der fred.

Efter 2 overnatninger i Dalat, gik turen sydpå mod Saigon / Ho Chi Minh City, begge navne bruges, men Ho Chi Minh City eller HCMC er det rigtige.

En lang varm tur, hvor vi lige skulle besøge en minoritetslandsby først hvor vi så en kæmpe kylling støbt i beton

Vi fik set en masse, da vi havde bilen med os med chauffør og han kunne finde ud af, hvor vi skulle finde seværdighederne. Hvis nogen af jer sidder med planer om Vietnam tur er Dalat absolut et besøg værd.

Men man ser jo hvordan landet ser ud, når man kører i en bil, fattigt og rodet mange steder, men også sirligt dyrkede marker.

Langs vejen mod Saigon passerede vi mange kaffe plantager hvor kaffeblomsternes velduft klart kunne indikere god kaffe brygning.

Vietnam er cyklerne og motor cyklernes land og det er specielt ungdommen som anvender dette transportmiddel - men man kan ofte se hele familier med mand, kone og to børn på en motorcykel. Ved indkørselen til Saigon var der yrende liv af motorcykler som alle skulle over broerne ind til centrum.

SAIGON / HO CHI MINH CITY

Vi var i HCMC kl. 5 om eftermiddagen, og da var Fie hundesyg af maveonde, vi som har været så fri for det, så hun kastede op og havde diare i et døgn så vi tog på SOS International Healths centers klinik, mødte en rar canadisk læge i en ren klinik, han gav medicin mod kvalme og medicin mod diare.

Efter 2 dage var Fie så frisk så vi kunne tage fly til Phu Quoc Island, hvor Ann og Walter allerede var, vi havde udsat turen en dag. De der SOS International Emergency klinikker findes flere steder og kan anbefales hvis man bliver syg i udlandet, men kontakt først eget forsikrings selskab.

.HCMC opfattede vi lige som en enorm stor og varm by. I den del af byen hvor vort hotel var – The Foregin City var der masser af små hoteller – alle i en rimelig prisklasse fra 10 – 30 US$ og alle hotellerne har facade bredde som svarer til et rum – vort hotel havde 3 værelser på hver etage. Vi havde et værelse mod bagsiden hvilket var køligt og uden støj og som kostede $ 25 incl. morgenmad.

Vi så lige den rigtig kedelige side af en vietnamesers optræden. Kl. 4.30 om morgenen kørte vi i taxa til lufthavnen, chaufføren kom til at tage en forkert indkørsel og ville bakke et stykke. Pludselig blev der banket vildt på bilen af en vagt der pludselig var der, han og chaufføren kom i den grad op at skændes, så vagten ville anholde ham. Vi bad ham pænt om at se i nåde til os, vi skulle allerede have checket ind, men nej på trods af lange køer bag os, gav vagten sig ikke, vi måtte tage kufferter ud af bilen og gå over stok og sten de sidste par hundrede meter til lufthavnen. Men det man ikke glemmer, er chaufførens bange øjne, for vi ved jo godt hvordan de bliver behandlet i politiets varetægt og måske tager hans ret til at køre taxa fra ham.

Vietnamesere er mest flinke når der er penge i sigte.

PHU QUOC ISLAND

Vi trængte virkelig til at komme på ferie her på øen, hvor vi nu har nydt solen, læst, spist god mad, herlig frugt har de og så vores livgivende diskussioner med Ann og Walther.

Phu Quoc Island minder i nogen grad om Sri Lanka – øen er dråbeformet og med hovedstaden midt på vestkysten ligesom Colombo. Cambodja prøver at overtage øen hvorfor hele den nordlige del af øen er militær område. Vietnam vil ikke afstå øen.

På vest kysten er der pragtfulde hvide strande og med det ene resort efter den andet med bungalows ned mod stranden og vandet er klart og varmt.

Vi har virkeligt nydt at kunne flyde ud på sol sengene og køle os af i vandet i den Thailandske Bugt.

Ud for stranden trak et helt hold garn ligsom på vestkysten afIndien.

Det var mange fisk i garnet, men også store mængder plastc affald, som fiskerne bare tog ud af nettet og lod flyde i det ellers så klare vand. Ikke særligt tiltalende måde at håndtere naturen på.

Efter 3 dage sejlede vi med en hydrofoilbåd tilbage til fastlandet og via Mekong Deltaet tilbage til HCMC.

MEKONG DELTA

Fra strand livet på Phu Quoc Island tog med hydrofoil båd til fastlandet, og videre med en lille tætpakket 16 pers. bus kørte tværs over halvøen og rigtig så det frodige delta fra landsiden.

Vi gjorde ophold i Can Tho, en mindre by ved en af Mekongs flodudløb, hvor en inspirerende hotelejer planlagde båd og biltur til næste dag.

Og der oplevede vi den skønneste tur i robåd, 5 timer, vi var på floating market på floder og bifloder.

Vi fulgte i første omgang floden og passerede en stor bro under færdiggørelse, og kom til det første område med de mange både med all slags varer til salg. Hovedsagen var der landbrugsvarer men også kyllinger og lignende dyr.

Bådene med alle de varer som tilbydes ligger for anker og så sejler eller ror indkøberne rundt, forhandler, tager vare prøver og efter masser af palaver får sine indkøbte varer over i sin båd.

Det er flest kvinder som handler, både sælger og køber, og alle med en stor pengepung under trøjen eller ned i de vide bukser.

Vi fortsatte videre hvor floden blev smallere og kom til et flydende marked med langt mindre båder. Vor mand manøvrerede båden ind mellem alle de andre så vi rigtig kunne se hvorledes det hele forgik.

En venlig dame delte en brødfrugt og gav os smagsprøver, og det var overraskende at de store knudrede frugter kan indeholde et så sødt og smagfuldt frugtkød. Det var spændende at se alle de forskellige grønsager og frugter og alle de smilende kvinder med de spidse hatte med bånd under hagen

På vejen tilbage til byen fulgte vor bådfører en ganske smal kanal gennem lokalområdet, en kanal hvor de støjende motorbåde ikke måtte sejle. Vi kunne følge livet langs kanalen og vi kom ind i områder, hvor træerne hang ud over de stille vandområder.

Der var frugttræer af mange forskellige slags, og vi fik smagt mange nye frugter vi aldrig tidligere havde set. Den meget energiske bådfører, var utrolig god til at få vist og fortalt os om alt, og Walter lærte ham til gengæld en hel masse nye engelske ord som han skrev på håndfladen.

Om eftermiddagen gik turen igen over land, men denne gang med en 5 pers. bil tilbage til Saigon/Ho Chi Minh City tilbage til Le Le hotellet hvor vi boede på før Phu Quoc Islands besøget og hvor vi havde halvdelen af vor bagage i opbevaring.

Vi fløj til Siam Reap i Cambodja tidligt næste morgen efter 32 dages rejse gennem det aflange Vietnam fra nord til syd og til vest kysten – med mange dejlige oplevelser og næsten 4000 billeder af de mest spændende og fotogene motiver.

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Dette Websted blev sidst opdateret 19. July 2009