NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

HALONG BAY

En af de store naturlige vidunder på jorden er Halong Bay -en UNESCO World Heritage Site- som omfatter et område på ca. 1.500 km² med næsten 3000 små og store kalkstens øer og grotter som stikker ud af det krystalblå vand i Tonkin Bugten i Vietnams nordøstlige hjørne.

Legenden siger at en gang kom en Stor Drage som boede oppe i bjergene ned til havet  og med voldsomme slag med halen slog dragen kysten i stykker og de mange kalkstens øer blev dannet. Halong Bay betyder "Bugten som nedstammer fra Dragen"

Vi var på sejltur det første døgn, og selvom det var diset vejr var det mildt og en dejlig oplevelse, hvor vi var sammen med 14 unge mennesker fra Holland, New Zealand, Sverige og Mette og Christian fra Vejen, de havde været af sted i 5 mdr. og skulle 2 mere. De havde afsluttet gymnasiet, arbejdet 1 år og så rejst af sted. Det store spørgsmål var, hvad der skulle ske når de kom hjem, ingen af dem havde fundet ud af, hvilken uddannelse de skulle tage.

Halong området er ganske specielt med de høje monolitter af kalksten ligesom vi så i Gulin i Kina, men her er den delen som stikker ned i vandet  smallere på grund af de evige bølger og slitagen på det forholdsvis porøse stenmateriale. Det giver nogle fantastiske formationer og man kan bare tænke sig til om de smallere monolitter brækker ved en kraftig storm.

Vejret var ikke af det klareste, det var en tynd dis som fik bjergformationerne til at virke lidt spøgelsesagtige, men var på samme måde fascinerende med den specielle dybdevirkning hvor monolitternes konturer blev mere og mere udviskede mod det fjerne.

Det falder mere end 2000 mm regn om året

Det er mange grotter i de porøse kalkstens klipper og nogle af grotterne er af ganske pæne dimensioner og man kan vandre mange, mange hundrede meter gennem de store sale med de mest fantastiske formationer formet gennem tusinde år og vi startede med at sejle de ca. 4 km ud fra Halong City ud til Thien Cung Grotten som er beliggende på den sydvestlige side af Halong Bay og grotten er for nylig opdaget, og er en af de smukkeste grotter i Halong Bay.

Thien cung Grotto

Når man entrer Thien cung Grotto, får man en fornemmelse af bare at se et enestående, minutiøse, interessant kunstmuseum som er skabt af naturen, og som giver de besøgende med en god fantasi en enestående oplevelse af skønne tableauer, mytologiske figurer og overraskende formationer.

Legenden siger at den smukke unge dame med navnet Maj fangede Drage Prinsens blik, og han faldt for hende. De blev trolovet og deres bryllup varede syv dage og syv nætter i centrum af grotte.

Til ære for brylluppet, fløj små drager om gennem stalaktitter og stalagmitsandsøjler, elefanter dansede lykkeligt sammen, slanger slynger sig omkring træer og to sten løver dansede med deres Manes flyder i vinden. En stor elefant, elegant, ventede på bruden og brudgom.  Stjernen Geniès i syd og Nord stjerner kom også alle for at deltage i festen. Alle disse scener kan nu ses forstenet i grotten.

Før grottens udgang er der en kilde med vand som danner  tre små damme med klart vand og legenden siger at her badede Maj hendes 100 børn, og opdrog dem til at blive kloge og lykkelige.

En sti snor sig ud af grotten, det var den måde Maj, sammen med 50 af hendes børn forlod grotten for at søge efter nyt sted at bosætte sig. De 50 resterende børn sammen med deres far, blev overladt til udbygge det

Flydende fisker by

Det va r tilsyneladende godt med fisk i hulningen ved vandoverfladen for vi så mange små robåde med fiskere som trak net eller med net jagtede fisk og skel.

Vi blev bekendt med at hele området består af ca. 3000 små og store øer, med Cat Cat Island som den største.

Lokal landsby på Cat Ba Island

Efter morgenmad blev vi sat af på en af øerne, og fik hver en cykel, så cyklede vi af sted ud i det vietnamesiske og stoppede i en lille landsby, hvor man var i gang med at harve jorden til næste ris plantning, om det var kvinden eller oksen der sled mest var svært at sige.

To små drenge legede lystigt med et cykelhjul, intet af det plastik legetøj vi havde set så meget af i Hanoi var i sigte.

Vi nød en soda på den lokale cafe, vores bidrag til lidt indkomst til stedet, og så steg vi på cyklerne igen og trådte tilbage samme vej som vi var kommet, da havde vi cyklet 12 km., godt gjort af Ann, der ikke havde cyklet i 30 år.

Overnatning i Bambus bungalow på Cat Ba Island

Vi havde bestilt overnatning i en bungalow på en strand og båden sejlede os til en lille ø med en 50 meter lang sandstrand og nogle få hytter af bambus, hvor vi skulle tilbringe natten.

Pragtfuld frokost blev serveret til os 6 der var tilbage af selskabet, og pludselig kom solen igennem så vi nød et par vidunderlige timer på stranden, på hver vores drømmeseng.

Da aftnen kom, var os fire tilbage på øen og så vietnameserne der skulle lave mad, vagt m.m.

Der var mørkt og en stilhed, som man sjældent oplever.

Vi spiste igen dejlig mad og længe, så forslog vi tiden med at se billeder fra Californien og Connecticut mm., samt så Skønholt filmen sammen med vietnameserne. Kl. 21 blev lyset slukket overalt, strømmen afbrudt, så var det bare om at sove.

Op næste morgen kl. 6 og med 3 både før vi kom til Halong Bay, hvor bussen ventede på at køre os tilbage til Hanoi.

Vi skulle videre til SaPa  men måtte vente to dage for at følge turbestilling til SaPa udflugten hvor vi skulle med tog til Lao Cai helt oppe i det nordlige Vietnam, ved grænsen mod Kina og derefter med bus til SaPa.

SAPA

SaPa var en bjerg station for de franske embedsmænd og familier den gang Vietnam var del af Indo-Kina, hvor familierne flyttede op til de mere kølige områder når varmen blev for kvælende nede på lavlandet

Vi tog nattog fra Hanoi til Lao Chai som er grænsebyen mellem Vietnam og Kina. Toget gik fra Hanoi kl. 20:00 og ankom til Lao Chai tidlig på morgenen. Vi have en 1.klasses kupe med 4 køjer og det gik fint at dele kupe med Ann og Walther og vi fik alle indviet vor nyanskaffede silke lagenposer.

Vi boede i byen Sa Pa i 4 nætter, på Royal Sapa Hotel 1600m. o.h., med udsigt til bjerge og dale, når tågen ellers lettede. I SaPa var det væsentlig køligere ned nede i Hanoi og vi havde bestilt værelse med ”fire place” noget som var meget nødvendigt da alle vinduer og døre var pibende utætte.

Cat Cat Black H'Mong Village

Var på udflugt til flere landsbyer og markeder og første morgen besøgte vi Cat Cat Village ca. 2 km fra SaPa, dette er en af Black H’Mong minoritetens gamle bosteder.

Vi havde bestilt en guide og ZaZa – en Black H’Mong pige i tyverne blev vor guide under hele opholdet og ZaZa var god til engelsk så det blev et godt bekendtskab.

Sammen med ZaZa startede vi ud fra hotellet, men efter ganske kort tid fik vi følge at 8 kvinder i sort tøj og med en kurv på ryggen med en paraply stikkende op gennem låget, det viste sig at være Black H’Mong kvindernes universelle påklædning, og på hele turen blev vi hver ledsaget af to ”livvagter”.

Black H’Mong kvinderne er ret energiske med at spørge om alt og vi fandt hurtig ud af at de mest var ud på at praktisere deres engelsk, men vi fik også en masse at vide om alt vi passerede og hvorledes livet var i SaPa og familien m.v.

Vi gik vejen ned og ned mod dalbunden og nød den fantastiske natur med bjergene til alle sider og kom til Ca Cat landsbyens område. Vi betalte så for at komme ind i landsbyen, så lidt indkomst fik de af besøget, samtidig med at de solgte souvenirs, hvor mange af dem var fremstillet af dem selv.

Kvinderne er fantastiske til at brodere, og går alle sammen i flotte håndsyede og broderede dragter.

Black H'Mong kvinderne går alle i de næsten sorte dragter, og alle tekstilerne er håndvævede og indfarvet i op til 4-5 omgange med indigo plantefarve.

Zaza fortalte at hendes 2 søstre var gift, da de var 14, forældrene fik 60.000 vnd for hver, men de var ikke lykkelige, så hun med sine 20 skulle ikke giftes foreløbig, og for øvrigt var det ulovligt at blive gift før 18.

Mændene avler ris og grønsager, som kvinderne sælger på markedet samt bygger  huse, veje og alt det tunge arbejde som er ved et landbrug, men er ikke udadvendte som kvinderne.

I bunden af dalen løber en lille flod og vi gik ned til Tien Sa vandfaldet hvor vi kunne få serveret en kold mineralvand før vi startede på tilbage turen.

Det var hårdt at gå opad men heldigvis efter et kort bid vej, var der pludselig en flok motorcykler som hurtigt tilbød kørsel tilbage til SaPa centrum – og det varede ikke lang tid før vi satte os bagpå og lod os køre tilbage til hotellet – men vi betalt godt for det.

Om eftermiddagen vandrede vi rundt i SaPa byen, så det lokale marked og betragtede de mange kvinder som alle var travlt optaget med at nørkle med hænderne selv når de gik, stod, snakkede eller handlede.

Om aftenen var på en bar hvor minoriteterne dansede, sang og underholdt, men dagens tur til Cat Cat landsbyen havde tappet alle kræfterne der i 1600 m.o.h så det blev en tidlig sengegang.

Lai Chau Black H'Mong Village

Næste morgen tog Za Za os med til hendes landsby Lai Chau, hvor vi blev indviet i deres levevis, da de havde indvilliget i at modtage turister, hvilket ikke alle landsbyer vil.

Vi havde på denne tur nye ledsagere, så vi kunne få trænet flere i engelsk, men det blev lidt for anmassende så vi fik ZaZa til at reducere antallet lidt så vi kunne få nogle private stunder også.

Dalen var på dette sted bredere og der var terrasser op fra dalbunden med ris marker, og her var det mere aktivitet at se hvor også mændene var i gang med at bygge eller rettere flytte et hus.

Opbygning af landskabet i terrasser hvor risen kunne dyrkes, var fra meget gammel tid og ZaZa fortalte at hver familie havde sin gård men at alle arbejdede sammen i marken.

Kvinderne var altid optaget med sit håndværk og de forsøgte, på en stille måde at sælge sine ting til os, men det var jo ikke alt som faldt vores smag.

Terrasserne bliver også anvendt af de store husdyr hvor de bredryggede vand bøfler var af de større og vi overværede en okse som raserede en af terrasserne, og pludselig var det en stor gruppe af  voksne og børn som jagede oksen ud på vejen, den så meget olm ud.

Vi endte igen nede ved floden i bunden af dalen og på en lille cafe fik vi dejlig kølig forfriskning medens vi blev underhold af en flok beskidte, men charmerende små piger.

De havde alle et eller andet de ville sælge os, om det så var nogle farvede stykker papir med lim så man kunne placere papir bidderne hvor man nu syntes man blev mest interessant.

Foran vandfaldet var der en flok små drenge som hoppede rundt på stenene og med net fangede små fisk, de var ret så dygtige til at hoppe rundt på de glatte, runde stener i plastic flip flappers.

Ta Van Zay Village

Vi gik videre mod næste landsby, Ta Van som bebos af Zay Minoriteten.

I udkanten af Lai Chau området mødte vi ZaZa’s søster med mand og børn og fik en kop te.

Sønnen på 6-7 år viste hvor dygtig han var med en snurretop. Han havde et specielt tag på at starte spindingen og Walther blev så fascineret af teknikken så han købte snurretoppen, rebet og oplæring til stor glæde for familien.

Zay folket er meget anderledes end Black H’Mong, de passer sit landbrug og er ikke aggressivt på jagt efter at sælge eller handle med turisterne, men det var da et par steder hvor der var opført logi huse hvor folk der var på vandreture kunne overnatte.

Zaza førte os til et af landsbyens cafeer, forsvandt ud i køkkenet, efter et kvarter dukkede hun op med den skønneste picnic bestående af grønsager, frugt, æg og brød og det havde hun så båre på ryggen ad de tusind trappetrin vi var gået, men vi nød det, vi havde jo også gået langt.

Heldigvis ventede en bil på os oppe ved hovedvejen så vi slap at gå de ca. 11 km tilbage til SaPa og Ann kunne forære stokken hun købte da vi startede på turen, til en af de små følgesvende.

Bac Ha market (Flower H'Mong).

Sidste dag om morgen forlod vi SaPa med bus for at besøge områdets største marked Bac Ha hvor Flower H’Mong minoriteten i deres farverige dragster præger hele markedet, og hvor absolut alt kan købes.

Vi kørte først til Lao Cai, satte all bagage på en restaurant tilhørende rejseselskabet og kørte derefter de 80 km til Bac Ha.

Vi havde nu set de sorte H’Mong, men Flower H’Mong kvindernes dragter var meget forskellig, lag på lag dragter med masser smalle striber og intense farver, specielt hovedbeklædningen var nærmest selvlysende.

Bac Ha market er spredt ud over et stort område med mange, mange salgssteder og alt kan købes.

Grønsager, frugt, blomster, tøj, tæpper, plove, kød, hele grise hoveder og markedet har også den funktion at unge giftemodne piger her finder en ægtemand – markedet det bliver også kaldt ”The Lovers Marked”

De unge piger, i sit fineste tøj og smykker står strunke på markedspladsen med nogle få genstande foran sig – for at interesserede kan stoppe, spørge til varerne og dermed skabe en første kontakt.  I den ene ende af pladsen er det også handel med heste- men det er jo en større sag.

I udkanten af markedsområdet var det hestemarked hvor de fineste race heste blev solgt side om side med stærke arbejdesdyr. Dette marked tiltrækker sælgere og købere fra hele Lao Cai området og det foregår hver uge.

En afdeling af markedet syntes at være interessant for specielt de ældre, nemlig rygetobak salgssteder og der hvor de ældre kvinder sælger den lokale whisky - risbrændvin- fyldt på gamle 5 og 10 liters plastik dunke.

Lao Cai

Efter 3 timer i markedsvrimlen var det godt at sidde i bussen igen, og vi kørte til Lao Cai og stoppede lige ved grænsebommen til Kina. Her lykkedes det at veksle de resterende Yuan fra vor Kina tur.

Vi måtte vente nogle timer på toget tilbage til Hanoi, men vi kunne bruge tiden på at studere det travle liv på den store plads foran Lao Cai jernbanestation. Motorcykel taxaer syntes at være det vigtigste transport middel for at komme rundt til de mindre landsbyer.

Det var meget dejligt at stige på toget igen om aftenen, efter alle gåturene og den friske luft.

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Dette Websted blev sidst opdateret 28. August 2009