NB!  Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder med blå ramme kan billedet forstørres

Indledning

Vi starter fra København d. 28. januar med KLM til Delhi, hvor vi skal bo hos Ashok og familie i Model Town, Delhi nogle få dage før vi rejser med tog til Madgaon i Goa. Det er en togrejse på 2200 km, men da vi rejser standsmæssigt på 1.klasse (med Air Con)  og vi ser frem til de ca. 25 timer i det pulserende liv på toget.

Der er lejet en Loghut på  Devbagh Beach Resort der ligger på en lille ø udenfor Karwar  i Karnataka ca. 20 km syd for Goa. Kun for 5 døgn, så må vi ud at finde andet logi, men i Goa er det hundredvis af hoteller så mon ikke vi kan finde et dejligt sted til en rimelig pris.

Rejsebrev 

Rejsen ud med KLM gik udmærket, bortset fra at der blev opkrævet overvægt for 6 kg og at flyet blev 3 timer forsinket, så vi ankom Delhi kl. 03:00 om morgenen. Vi blev mødt af Puri’s chauffør og kom vel frem til Puri’s hus, der ligger i en nordlig forstad til Delhi, Model Town. Vi fandt vort værelse (det som jeg normalt har haft fra tidligere) og Papa Puri stod op og ønskede os velkommen. Han skulle rejse til Irak via Jordan nogle timer efter så det passede godt med at chaufføren så igen var disponibel.

Næste morgen hilste vi så på resten af familien, Anurag ældste søn, Priyanka hans kone og lille Anarv på 2 år samt også Abhinav, Anurags lillebror.

I Puri’s 3 etages hus plus tagterrasse, bor 4 generationer Puri. Grandpa og Grandma bor i stuen sammen med Papa’s yngre bror med kone og 3 døtre, Anurag og familie samt bror bor på 1 sal, og Ashok Puri (Papa) bor på 2 sal alene da hans kone døde for 5 år siden og hvor der også er det gæsteværelse som jeg får lov at benytte. Alle etager har soveværelser med bad, opholdsrum og køkken, men lige nu bliver det lavet mad på de to nederste etager. På toppen er der en terrasse hvor Anurag holder sine dyr samt en masse planter. Han er ingeniør men ville nok helst ha været noget med planter og dyr eller fløjtespiller, men så er det jo godt at der er plads til det også i huset sammen med de 4 store akvarier som også findes. De 2 tjeneste boys samt en Nanna bor også på toppen.  

De tre dagene vi var i Delhi før den store togrejsen var meget kolde – kun 10 grader så vi (og specielt Fie) frøs da vi jo havde pakket tøj for Goa (30 grader Celsius) og ikke tilstrækkeligt lagt mærke til at temperaturen i Delhi faldt fra 17 til 10 grader. Indpakkede i mange sjal holdt vi dog ud, og Fie opdagede at indpakket i sjalerne så faldt vi mere ind med den lokale befolkning og blev væsentlig mindre generet af tiggere. 

Vi fik lavet briller til Fie så besparelsen på ca. 4-5000 kr. kunne kompensere noget af prisen på flybilletten. Vi var begge inde hos min frisør på Imperial Hotel og fik klippet håret og tilsammen kostede det 150 kr inklusivt hovedmassage og vask  - billigt i forhold til der hjemme, men vi frøs fælt på hovedet bagefter. Ellers købte vi kun nogle bøger så vi kunne holde os beskæftiget på togrejsen og i Goa. Bøger koster også kun ca. 25 % af danske priser, men fås kun på engelsk – men det er da udmærket når vi ellers taler engelsk med alle vi møder. Hindi er lidt for svært selv om jeg efterhånden kan forstå en lille del når familien snakker sammen.

Anurag havde skaffet os billetter til Trivandrum Rajdhani Expressen som går fra Delhi til Trivandrum helt på sydspidsen af Indien, en strækning på over 3000 km, men vi skulle ”kun” 2200 km til Margoa hvor vi med taxi de sidste ca. 100 km til Devbag Beach Resort ved Karwar, ca. 13 km syd for Goa. 

Togrejsen startede om søndagen d. 1.feb. og vi blev kørt til stationen af Asho, Puri’s chauffør. En kuli tog vore fire tasker og rullekufferter på hovedet og hjalp os med at komme på rigtige tog. Passagerlisten blev behørigt kontrolleret og vi stod heldigvis opført som passagerer i vogn H-1 coupe C. Coupe C var en separat coupe kun for os to med to køjer hvor det nederste fungerede som behageligt sæde i dag tiden. 1 cl. AC indebar også fuld service hvor det kom en eller to tjenere med et eller andet hver anden time. Først karameller, dernæst vand, så te, så suppe, så middag og så var det efterhånden sovetid.

Vi kørte gennem typiske landbrugsområder, og hvor det ikke syntes at være tæt befolkning. Rismarker og alle type grønsager og oppe nordpå var husene lidt tilfældige, men efterhånden som vi nåede det sydlige område, så var der grønnere, mere kuperet og husene meget velholdte og velordnede og rene omgivelser. 

Det er jo egentlig underlig at tænke på at vi kører de ca. 2200 km og kun med 5 stop. Vi sov da vi passerede Mumbai, men ellers var det ikke særlige forsinkelser. The Western toilet var rimeligt, men jeg tror vi to ”danske” var storforbrugere af papir, da jeg flere ganger måtte bede om yderligere ruller, men rullerne var også meget små. Maden som blev serveret var god, veg eller non-veg, dvs. vi kunne vælge mellem vegetar mad eller kød. Kødet var i alle tilfælde kylling, men kogt på mange forskellige måder. 

Vi sov rimeligt selv om toget fik os til at føle som vi var i evig bølgegang, men det var svært at forstå nødvendigheden af at vække os kl. 06:00 med te når vi først skulle være fremme i Margao kl. 12:25. Vi fik læst en masse og ellers indstillet os på at feriere.

I Margao fik vi en taxi til at køre os til Karwar, hvor vi med båd skulle ud til Devbagh Beach Resort. Vi tøffede ud i en lille båd, og to mand kom og hentede vore pakkenelliker og bragte dem til vor hytte. Undervejs blev det via telefon checket at også havde reservation, hvilket var i fuld orden (via Internettet). 

Vor hytte ligger tæt ved stranden og foran er to hængekøjer så vi kan ligge mellem træerne og nyde tilværelsen. Stranden er næsten endeløs, 23 km og vandet er varmt. Hytten har bad og toilet og på nær nogle timer hver dag også elektricitet.  Det er 10 hytter og så en del telte, og det kaldes en Jungle Resort. Det er bare dejligt at slappe af på stranden og i hængekøjen. Vi får læst en masse, og da det ikke er telefon eller sådanne moderne ting så må vi med båd til at sejle ind til Karwar for at købe Tonic vand (uden Gin og tonic er vi betænkelige for malaria plage) samt også checke E-mail.

Devbach Beach Resort var en pragtfuld oplevelse – lang sandstrand hvor bølgerne doven slår op på sandet og giver krabberne gode muligheder for at grave sine små huller hvor de kan gemme sig når vi store mennesker kommer trampende på store, nøgne fødder og sætter aftryk af fødder som gennem mange år har været indelukket i trange sko. Aftrykkene fra den lokale befolkning er med vidt afskilte tæer og kraftig svang.

Ja, I kan vel mærke at det er blevet tid til de nære betragtninger. Det er ikke mange gæster på dette tidspunkt så vi har stranden for os selv – bortset fra fiskerne som sætter net ud langs med stranden og utrætteligt haler ind igen for at samle de ganske få små ”mallet” som de har lykkedes at få med op i nettet. De starter tidligt og holder på til solen går ned og det kan ikke blive mange kilo per fiskehold- men det er mange hold.

Rundt om pynten ligger en større fiskelandsby med alle bådene malerisk trukket op over højvandsmærket. Bådene er syet sammen af brede planker og har mast for sejl samt en lang udligger for stabilisering under søgangen. Flot bådebygger arbejde og hver eftermiddag holder alle på at røgte garn og gøre klar til næste morgens fangst. Kvinderne og de ældre holder på med madlavningen over bålene for de forskellige familie bambushytter og alt yder idyl, men det må være et hårdt lev men alle er meget smilende og ser ud som de trives med livet.

En dag tog vi en båd ind til Karwar for at se fiskemarkedet og her kunne vi se alle de fisketyper som bliver fanget i området. Masser af små ”mallet” som dem de fisker på stranden, ”pomfret” som er en type fladfisk og som smager pragtfuldt som grillet med hvidløgssmør og en stor kold flaske Kingfisher øl, og krabber i alle størrelser, muslinger og snegler, hummer, krebs, blæksprutter, fiske hajer, ja det er mange typer at vælge mellem. Kvinderne i sine farverige sarier faldbyder sine produkter med store smil, og de bliver henrykte når jeg fotografer dem og omgående viser frem resultatet.

Vi besøgte også grønsagsmarkedet og det var et orgie i flotte opstillinger af alle de friske grønsager som kan tænkes, og sammen med de farverige sarier er det et eldorado for en ivrig amatør fotograf.

Solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen holder sig rundt de 30 grader dejligt afkølet af en evig brise in fra det azurblå Arabien Sea. Koldt vand kan købes over alt og en 1½ liter koster kun Rs 12 ( kr. 1,75) så det er til at overkomme. Det er Internet pladser over alt, ofte kombineret med frisør, beauty palour, eller money exchange, ja inderne er flinke til at skabe forretningsmuligheder. Det er godt og læskende med et glas sukkerrørssaft som presses direkte ned i glasset, men vi fandt ud af at et opholdt i et køleskab får drikken til at virke endnu mere forfriskende.

 Staten Karnataka hvor Karwar ligger er ikke turist udviklet som den nordligere stat Goa. Vejskilte er kun på Hindi og der mangler mange varer som typisk turister køber, f.eks. solcreme. Vi fik to små tuber med et undskyldende smil at det jo ikke er noget som den lokale befolkning har brug for – de er alle helt mørke brune og med de flotteste hvide tender så smilene bliver endda mere strålende.

Vi boede 5 dager på Devbagh Beach Resort, og så flyttet vi til næste sted ifølge planen. Vi have ringet til Palolem Beach Resort i Palolem, Goa ca. 35 km længere nordover og fået lovning på et telt, så efter ca 1 times taxi kørsel kom vi til Palolem, en dejlig strand omkranset af høje palmer og bambushytter som kunne lejes. Vi syntes ikke teltet var særligt bekvemt, vi var allerede blevet bortskæmt med hensyn til bad og toilet i forbindelse med sovestedet, men det lykkedes os at få et rum med faciliteter – for en nat så efter et brusebad og en dukkert på den flotte sandstranden startede vi på vor jagt langs palmerne for at finde et lidt bedre sted.

Palolem stranden ligger i en stor bue ca. 2-3 km lang mellem to bjerge, og jeg havde læst noget et sted med navnet ”Bridge & Tunnel” lige i starten ad bjerget bi den sydlige ende af stranden. Da vi gik i vandkanten langs med stranden kunne vi se nogle bambushytter på toppen af et bjerg og det satte vi kursen efter. Der ville vi bo. Det lykkedes os da også få løfte om en af de højest beliggende hytter med pragtfuld udsigt over hele strandområdet, men da vi kom der op måtte vi dog erkende at tanken om at skulle ned af den trange stejle sti for at komme på toilettet om natten, fik os på andre tanker.

Da vi kikkede ned på den andre siden af bjerget så vi en lille bugt med sandstrand og nogle store stene samt også nogle større bambus hytter. Han som viste os hytten på toppen fortalte at de fire nye hytter med bad og toilet også tilhørte B & T og efter mange diskussioner og palaver fik vi han til at undersøge om det var en ledig fra næste dag. Han påstod at de var alle udlejet for 14 dage, men det lykkedes os få han overtalt til at spørge de som boede i hytten lige ned for bjerget hvornår de skulle rejse – og så sandelig om han ikke kom tilbage og fortalte at de skulle rejse dagen efter så vi kunne få den hytte.

Ja det var som at vinde i lotteriet – tænk en stor bambushytte med bad og toilet 5 meter fra vandet i en bugt uden særligt mange mennesker. Vor egen lille muslingeskalle strand under og foran huset og med den pragtfuldeste solnedgang man kan forlange. På næste top en god restaurant ”Sunset Point” hvor vi kunne sidde om aftenen og nyde vor middagsmad, med udsigt over hele Palolem Beach. 

Vi flyttede ind og det var som en drøm at kunne sove til bølgeskvulp og vågne om morgen med fugle kvidder. Men vi havde også oplevelse af at hundene hylede om natten, da der er en del omvandrende vilde hunde som opfører sig som ulvenes efterkommere.

En morgen var det så men også to kalve under hytten, og Fie som stadig lå og sove, blev vækket af noget som puslede under sengen og blev overrasket over at se en hel lille flok med kuer som ledte efter græs under hytten.

Vor egn lille strandbugt har kun få hytter og som sagt kun 4 af samme luksusklasse som vor no. 19 og alt for 110 kr natten, idet de normale hytter koster fra 25 – 65 kr, ja det er jo et behageligt prisniveau – tænker mange gange på at det er dejligt at besøge et sted hvor man har råd til at ”være” rig.

Vi havde planlagt at tage videre nordover i Goa til Calencute og ringede og fik  bestilt værelse på Goan Heritage Hotel, et 3 stjernes hotel beliggende mod stranden, hvor de lovede værelse med udsigt over havet. Efter 3 dage på Pololem Beach tog vi så en taxi til Calencute, en tur på ca 2 timer. Det var lidt vemodigt at forlade vor hytte på stranden, men nu ville vi prøve yderligere en opgradering (dobbelt pris).  

Da vi ankom til hotellet checkede vi ind uden at se værelse de påstod de havde ledigt og reserveret til os, og da hotellet virkede rigtigt godt stolede vi på udsagnet om havudsigt et. Det var en ubehagelig overraskelse at se værelset som sådan set var OK, men vinduerne var alle med matterede ruder for at dække over en kedelig udsigt til nabo ejendommens baggård. Ved at gå ud to balkonen kun vi dog får et glimt af havet. Vi gik omgående tilbage til receptionen og bad om et andet værelse, men det var ikke muligt – måske fra i morgen – men det kunne vi ikke acceptere så enden blev at vi måtte erkende tabet af en nats betaling og så en taxi tilbage til Palolem. Stranden i Calencute var heller ikke den samme som vi tidligere havde oplevet, stranden var meget smallere og med to rækker med sol senge langs hele stranden, alle besatte med store overvægtige tyske og engelske charterturister. Store bølger og selv om hotellet havde et stort svømmebassin, så var det ikke hvad vi havde tænkt os.

Efterhånden var det blevet mørkt før vi nåede tilbage til Palolem, men jeg havde sikret at det var et telt ledigt på Palolem Beach Resort, men vi ville igen køre til Bridge & Tunnel for at se om ”vor” hytte stadig var tom. Det var den så vi kunne flytte hjem igen med den erkendelse at det stadigt er tilfredsstillende at vi kan se og indrømme en fejltagelse og så handle i stedt for at acceptere og ærgre os senere. 

Vore naboer i hytte 18, to svenske piger, hilste os velkomne tilbage og var glade for at ”Mamma og Pappa” var tilbage. Så fik vi den, men en dejlig middag på the Sunset Point gjorde igen livet værd at leve. Nu bliver vi her på standen til vi rejser tilbage til Delhi på søndag d. 15.

Det blev nogle dejlige dage ekstra på Palolem Beach, hvor vi bare slappede af, fik læst en masse og dovnede os i solen og dyppede os i søen når det blev for varmt. 

Vi have fundet et pragtfuldt sted med økologisk mad, hvor man også kunne leje bambus hytter, men den første gang vi så det fravalgte vi da der ikke var udsigt til vandet. Men maden var god og alt så rent og pænt

Tværs over var et center for meditation og alt det som så mange rejser til Indien for at opleve. Det syntes vi ikke havde behov for, vi havde mange timer med meditation nede ved vandkanten og på vor dejlige Sunset Point med udsigt over hele Palolem stranden. 

DELHI

Nu er vi vel tilbage i Delhi efter en 2½ times flyvetur – det er jo unægteligt noget kvikkere end at rejse med tog, men flyveren var 1½ time forsinket og bagagen var meget længe om at komme på båndet, så efterhånden havde vi da været undervejs i ca 8½ time – selv med fly. 

Familien Puri tog vel imod os igen og heldigvis så havde temperaturen Delhi sneget sig op på 24 grader C, så overgangen var ikke så svær.

Vi havde chaufføren Asho til rådighed da såvel Pappa Puri som Abhinarv var ude og rejse, så vi fik set os lidt omkring i Delhi og fik en pragtfuld lunch i haven på Hotel Imperial samt også besøgt Craft Museet hvor der ligesom på Frilandsmuseet i Sorgenfri er udstillet gamle bygninger fra alle kanter af Indien samt også arbejdende værksteder. Masser af flotte ting med de mest fantastiske farver – noget helt andet end vore farver der hjemme – men de står også godt mod den mørke hudfarve hos specielt kvinderne.

Vi besøgte også  den 16. World Book Exhibition, hvor der var tusinde vis af bøger på næsten alle sprog, også på dansk. Det var varmt i hallerne og fyldt med folk, nogle af de 30-40 % af inderne som ikke er analfabeter. Bøgerne i Indien udgives i meget store oplag og koster tilsvarende lidt - 65 kr. for pragtfulde kunstbøger i stort format og med flotte billeder. Det er jo også en del af politikken at bøger skal være tilgængelig for den brede masse - for at højne informations niveauet.

Vi besøgte også familien Puri's to fabrikker og den nyeste netop igangsat er fuldt på højde med hvad der opføres i Danmark - og familien har også tilplantet et stort areal med frugttræer og grønsager så de er selvforsynende - hvert fald i fremtiden. Vi tog afsked med Indien om natten til d. 19 februar og returnerede til dejlige Danmark efter ca. 12 timers rejse og fik fremvist København, ren og pen i det mest strålende solskinsvejr.

Fie havde under hele turen læst bogen "May we wish you to be the Mother to 100 sons" der handler om kvindernes forhold i Indien, og vi bed mærke i den markante forskel på de piger som var i Kastrup, lystoppede, ranke med selvbevidst attitude, og ikke den underdanige indiske kvinde skikkelse som desværre endnu er det normale at se i Indien. Ja det er langt til ligeberettigelsen i Indien, men det var en dejlig ferie og det sker også løbende fremskridt på næsten alle fronter, og de skal nok nå derhen bare de får lidt bedre styr på befolkningstilvæksten. Nu 1,2 milliarder og om nogle år 1,4 mia. før kurven iflg. UNESCO vender nedad igen.

Dette Websted blev sidst opdateret 07. August 2007