SYD-INDIEN  2008

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Så er der gået en uge siden vi forlod det grå Danmark.

Vi sidder her på vores terrasse på Hill Top Hotel og oplever solnedgangstimen.

En meget speciel belysning er her sådan lige før mørket falder helt på. Fuglene har travlt med at falde til ro, der er en kvidren, som om de lige skal have alt aftalt til i morgen. Himlen optræder i alle farver før den bliver helt sort. Og nu kan man se fiskerbådenes lys ude på havet, mange flere end sidste år, der er også megen fisk at få.

Vore dage er virkelig gået med at akklimatisere sig. Det føles som det har taget meget længere tid end andre år, men det er nok fordi vi i reglen er kommet fra Delhi, og har været længere undervejs med langsom tilvænning til varmen, for det er den der er streng at vænne sig til ca. 34gr. samt også at vore gråstemte øjne skulle vænne sig til det skarpe lys. Vi er på stranden 1-2 timer om formiddagen og det samme sidst på eftermiddagen, så vi er lidt mindre vinterblege efterhånden.

Så går der jo lang tid med at indtage måltiderne, masser af god mad, tænk vi har spist fisk tre gange i denne uge, og masser af væske skal der til, dog mest vand.

Dagligt går vi de 80 trappetrin ned til stranden og op igen 4 gange, så puster man lidt når man er kommet helt op igen. Den tur kan føles når man ellers har ligget flad på stranden et par timer.

Havet er meget uroligt med, til tider, meget høje bølger, så da bader jeg ikke, men Thor er flittig, og i dag var det udmærket.

Vi går os nogle ture og i går var vi på en pragtfuld gåtur et par timer langs kysten mod nord. Så hvordan der var lavet nye kystsikringer og nye strande, og nye hytteområder.

Så var der et utroligt blæsevejr, som gjorde det hele lidt vildere. Vi sad længe på toppen af klipperne og betragtede det store hav der strækker sig helt over til Arabiens kyst med vinden susende om ørerne, og man kunne rigtig mærke sine ben i dag. Det er kun her i Varkala, der ligger vulkanske klipper direkte ud mod Det Arabiske Hav.

I morgen mandag d. 4. rejser vi til Sri Lanka, skal til hovedstaden Colombo først og bo hos Karin, datter af Herdis’s gode veninde Lillian et par dage. Hun har boet i Colombo i 5 år og ved meget om Sri Lanka, så det glæder vi os til at blive indviet i. Vi håber at finde en bambushytte sydpå og få set lidt undervejs. D.15. er vi tilbage her i Varkala.

I dag er det 10 dage siden vi ankom her til Varkala i Kerala, efter 18 timers forsinkelse i lufthavnen i Colombo på Sri Lanka.

Vi havde bestilt en hytte på Wood House der ligger helt i den nordre ende af The Cliff og vi måtte tre ganger ringe og orientere om vores forsinkelser. Endelig, i nattens mulm og mørke kom vi hertil og lagde os ned på de dejlige senge og sov omgående, for at vågne op til dette skønne sted, med morgenmad serveret på vores lille terrasse.

Senere på dagen flyttede vi til hytten nærmest havet, med en storslået og pragtfuld, udsigt over hav og palmer, og en fin lille have her neden for terrassen. Her er 4 ret nye træhytter, der alle har et godt værelse med bad og toilet og terrasse

.

Ja i 10 forrygende dage har vi nu været her og med forrygende menes meget blæsende vind og dermed et buldrende hav, men dejligt for det giver luft så man bedre kan klare de 31 °C og derover.

Efterhånden har man fået bølgernes rytme, som er der døgnet rundt, helt ind til marv og ben.

Vi nyder den evige sol hver dag, et par timer af gangen, godt indsmurt i faktor 30, Thor nøjes med 20, men så har huden kunnet klare det.

Så tager det også nogen timer at indtage alle måltider på restaurant, men dejligt at morgenmaden bliver serveret her på terrassen.

De første dage startede vi med morgen bad, men den kraftige blæst har taget vores lille strand, så vi må gå lidt længere, så nu bliver badet op af dagen, og for mit vedkommende kun til afkøling, for der er virkelig kraft i de bølger.

J

Thor elsker at stå og iagttage en bølge og så springe lige i gabet på den.

eg så hvordan en dame blev ført med af strømmen og blev kastet mod kystsikringen, der består af store sten, men livredderne havde set faren og kom og reddede hende, hun slap med blå pletter og lidt rifter.

Vi får læst nogen bøger, jeg Drageløberen og under Den brændende sol. Jeg har læst dem på engelsk. Begge om Afghanistans forhold før og nu, egentlig ikke ferielæsning, da jeg synes det er trist læsning, og nok ret autentisk, men har givet os en del at snakke om. Så er Jesper Kleins erindringer jo noget anderledes, men god at læse, jeg er kun lige begyndt.

Thor har været igennem tre tykke engelske, han går og bytter dem efter endt læsning, betaler 100 Rs ca 13 kr. og får så ny læsning.

Vi har gået en del ture her i området for at udforske bomuligheder og hvordan der ellers ser ud. Vi gik til nabobyen Kapila, 9 km langs havet, hvor der den første strækning var anlagt en god gangsti, men de sidste tre km. var strand og sand, lige rigeligt, men for en natur.

Vi så nye ressorts og små restauranter den første del.

Vi passerede flere små fiskerlejer, hvor fiskerne var travlt optaget af at ordne garn efter nattens fangst.

Ellers var det kystsikring det handlede om, store dertil huggede sten stablet oven på hinanden til meter høje og brede sikringer.

Vi troede da i vores naivitet, at der var maskinhjælp til sådant noget, men ikke der, men masser af mennesker der hjælper hinanden.

Mange steder tager kystsikringen noget af stranden, men den er jo nødvendigt mod det evigt brølende hav, der uophørligt slår mod kysten. Der er så lavet åbninger sådan at fiskerne kan trække bådene og deres garn op fra land.

I dag til morgen blev vi vækket af råb i en bestemt rytme – aka-aka-aka - -. Det var fiskerne der var ved at trække garn ind.

Thor var hurtigt ude med kameraet, og i flere timer stod vi og så på, at 60 fiskere trak garn og net iland, og til sidst kom så fangsten, helt små fisk, som er beregnet til tørring.

Nettet som er ret finmasket lægges ud med små både ca 2-300 meter ud fra stranden og så trækkes to liner med groft net ind til land i en V form. Nettet trækkes så langsomt mod land således at fiskene fanges op i det finmaskede net.

Det er flere af fiskerne som holder de to line ender oppe fra bunden og et også 3-4 mand som plasker i vandet foran åbningen på nettet for at holde fiskene inde i bunden af nettet. Faktisk er det som en trawl.

Og vi taler om, at så lidt for så meget arbejde, men igen ingen omkostninger til dyre både. Den ene af de store de havde, var håndlavet af træ, syet sammen med hampereb og imprægneret med harpiks.

Ellers lakker det mod enden med vores ferie. Fredag d. 29. kl.03:00 nat starter vi herfra og skulle så være i Kastrup fredag aften ved 23-tiden. Så er det spændende om vi kan komme i gang igen, for hvor har vi slappet af her, men vi glæder os nu til at se jer alle igen.

Hilsen Thor og Fie

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Dette Websted blev sidst opdateret 19. July 2009