SYD-INDIEN 2007

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Rejsebrev fra Palolem, Goa, India

8/2 2007

Kære alle 

Så er vi igen ved at nyde det gode og varme vejr med masser af sol og det skvulpene vand 10 meter fra vor bambushytte på Palolems Beach. Det er 4 gang vi bor på den lille strand Colemb, som ligger i forlængelse af den langt større Palolem Beach, med masser af hytter og cafeer og Internet muligheder.

Vi startede med 2 dage i Delhi, hvor vi som sædvanligt besøgte familien Puri og blev opdateret både med hensyn til såvel familien deres virksomheder.

Vi tog fly videre til Goa, dog uden at vi havde nogen bekræftelse på at vi kunne leje en hytte fra Bridge & Tunnel ligesom de 3 tidligere år, men selv om vi først var fremme om aftenen og først undervejs i taxien fik kontakt med hytte ejeren ved hjælp af vor indiske mobil telefon, så kunne vi i år få en stor hytte midt for stranden med pragtfuld balkon næsten ude på stranden.

Vi har så kunnet nyde vor gin og tonic i første parket til den altid pragtfulde solnedgang. I de sidste 20 minutter for solen går ned i vest i  the Arabic Sea så farves himmelen i de mange nuancer af gult, orange og rødt. Jeg prøver hver dag at fange det øjeblik når en båd passerer i fronten af solen og en fugl sidder i silhuet på en af stenen på stranden, med det kræver nok mange flere solnedgange end vi har til rådighed. 

Palolem skifter udseende hvert år med hensyn til bebyggelsen. Ved lov har man kun lov til at få licens for at bygge for en 6 måneders periode, fra 15. oktober til april, så efter april så må alle bebyggelser indenfor 200 meter fra stranden fjernes og kan først startes at opbygges igen fra midten af september igen. I år var det mange som allerede fra tidligt i september have startet genopbygningen, og så kom politiet med en masse arbejder og rev det hele ned igen uden at tage hensyn om noget blev ødelagt. Som vor ven på den nærliggende Sunset Point Restaurant, siger, så er det bedre at følge reglerne og samarbejde med myndighederne. Disse regler gælder for hele Goa, og er indført for at hindre større ødelæggelser under den ofte voldsomme monsun i sommer perioden, men det har også den positive effekt at der ikke opstår slumforhold, for inderne er ikke gode til at rydde væk ødelagte ting og fjerne skrald.

Det er forvirrende også at erfare at de forskellige forretninger også med mellemrum skifter navn, nok med baggrund i nye licenser, så i dag hedder Sunset Point restauranten Pacific Cafe, men det er samme ejere og ellers alt ved det samme og vi bliver ved med at kalde stedet Sunset Point, så nu har ejeren lovet at tilføje dette som en undertekst..

Man klager generelt i år at det har været færre turister end tidligere år, noget alle mener at hænge sammen med tidligere skriverier i internationale aviser om terrorist trusler i Goa, men det har vi ikke hørt om før og det ville da også være lidt specielt om de små steder som Palolem ville tiltrække terrorister, men måske de større og mere populære feriesteder i den nordlige del af Goa med de mange ressorter og mange chartre turister. I januar var det advarsler om to malaria tilfælde i Goa, men vi endnu ikke set moskitoer her hvor vi er, den dejlige friske brise holder nok moskitoerne væk og gør the beach-life pragtfuldt.  

Siden ankom til Palolem d. 2. februar har vi nydt solen og det gode badevand samt også at ikke skulle regulere centralvarmen og hold fortav etc. fri for sne, men vi kan da følge med på Internettet og se at det stadigt er 5-7 grader i Danmark og at Ulrik lykkedes at sikre en bronze medalje i håndbold VM, godt gået. Vi nyder det er hvert fald ved at få den eftertragtede brunfarve som jo er symbolet for god ferie.

For to dage siden ankom så vore amerikanske venner Ann og Walther, med hvem vi skal rejse sammen med de næste 3-4 uger. Vi har planlagt at leje en bil med driver og så køre de næste 2 uger langs vestkysten af India ned til syd spidsen, men med afstikker indenlands til Hampi i Karnataga (staten syd for Goa) hvor der er et af mange berømte templer og Munnar, en hill-station i øst Kerala som vi tidligere har besøgt og hvor vi var så fascinerede af landskabet og de mange the plantager. Vi vil også igen opleve en tur med en kettuvallam (ombygget rice husbåd) gennem Keralas backwaters fra Alapuzha til Kollam.

Det må vi (eller rette sagt Fie) fortælle mere om i næste rejsebrev. I år kan vi jo også nås med SMS til vor indiske Mobil telefon som har nr. +91 98 998 863 097  såfremt det er et eller andet vigtigt.

Mange solvarme hilsner fra Thor og Fie

Rejsebrev 2 fra Varkala, Syd-Indien

22. februar 2007

Så er der vist tid til et nyt afsnit af Indiens-turen, men hvor har vi haft travlt med at køre af sted og opleve – opleve. Fra 9. til 21. i bil hver dag op og pakke sammen og af sted, to gange var vi to dage samme sted, ellers var det nyt værelse ny seng hver nat. Flere gange har vi boet på naturskønne ressorter, hvor man bare sidder og beundrer vand, træer blomster, flotte anlæg og måske fuglekvidren, man end ikke tænker på at tage den bog frem som ligger lige ved siden af.

Bilturen startede d. 9 fra Goa og sluttede 20. da i ankom her til Varkala. Vi kørte 400 km ind i landet mod øst, den første dag til Hampi, hvor vi besøgte et gammelt historisk tempel område fra ca. 1200, og som ligger på et område der er 26 kvadrat km stort, sten det hele, der er nok blevet brugt nogen mennesker der.

Så gik turen tilbage til kysten til Bekala fort, et område højt beliggende helt ud mod havet med et område på ca. 40 kvadrat km., ret fantastisk byggeri fra 1300 tallet. Ellers hvilede vi ud en dag i det pragtfulde ressort oven på nogen ret anstrengende ture på meget hullede veje.

Fra Bekal Fort til Kochin, hvor Thor og jeg havde været før, overnattede i et gammel statsejet villaressort, der blev drevet af yngre mennesker, der var spændte på om de nu kunne få det til at køre, så vi måtte give et par gode råd om spejl på værelset o.s.v. Ellers var der besøg i The Dutch palads, Den jødiske kirkegård, interessant at læse, at de første jøder kom til Indien i år 72, så vi besøgte også den smukke enkle synagoge. Vi spiste selvkøbt fisk, som vi så fik stegt og serveret på en strandcafe, og vi var ind om det skønne hotel Vincient Heritage med atriumgård, hvor vi boede sidste gang, og nød aftensmaden i haven.

I de næste to dage kørte vi igen ind i landet og op i højden, for at se på te plantager. Det er et helt fantastisk skue, med tebuske op og ned ad bjergsiderne, skråning efter skråning, de meget fint plukkede buske, der skifter mellem lyse og mørke grønne farver. Det er kvinderne der plukker og buskene plukkes en gang om ugen.

Vi kørte videre til 1700 m. højde til Hill Top Station, og denne gang fortsatte vi til fods yderligere 300 trappetrin. Det var anstrengelserne værd, vi havde en udsigt til Tamil Nadu 400 km borte, det var svært at løsrive sig fra denne fantastiske udsigt, og tak til de der har anlagt trappetrin, så vi kunne komme derud, sidste gang var der sand- sand. Langs ad vejen drak vi ingefær te og talte med de lokale om livsvilkår. En tynd 34 årig mand, der gik 15 km. til arbejde hver dag, sagde at alt for mange indere kører og så bliver de for fede, et verdens kendt fænomen. Vi stiftede også bekendtskab med typer af frugt vi aldrig har set og de smagte helt skønt, og tænk vi turde smage på dem og det gik godt med maverne.

Så skulle vi ellers ned til kysten igen til Aleppy, først en overnatning i et ressort der ligger 10 m. fra vandet hvor vi næste dag skulle starte vores Backwater tur, og igen en helt vidunderlig naturoplevelse, hvor man bare sidder og lader indtrykkene bundfælle sig, man får måske brug for at hente dem frem senere.

Båden der kom og hentede os var ikke det vi havde bestilt, men naturen langs ruten den var upåklagelig og igen så betagende med alle de mange forskellige blomstrende træer og buske, det er første gang vi har set blomstrende Hibiscus træer 6-8 m høje, citron træer m. m. og så de evigt tøjvaskende kvinder. Til hvert hus mod vandet hører tre trappetrin ned til vandet til vaskning af tøj, mennesker og hvad der ellers kunne trænge. Alle ser glade og tilfredse ud, der er heller ingen affald der ligger og flyder, som der ellers er i det meste af stederne vi har besøgt. I mange timer gled båden stille og roligt af sted, og vi gled med og sugede til os af den vidunderlige natur. Vi havde en speciel aften med styrtregn i en med plastik afdækket båd, men vort stearinlys skaber altid den bedste stemning.

Vores faste ritual er at se solnedgangen, fra hvor det nu kan lade sig gøre, sammen med rom/cola til Ann, øl til Walther, og gin /tonic til Thor og mig. Dagens diskussionsemne startes op og fortsættes på den restaurant vi nu har valgt at spise på, og der er ingen grænser for hvad vi har endevendt af livets hændelser, og hvor er vi blevet kloge siden for 30 år siden vi mødtes på Oktobervej, og vi ” hugger” os meget, som Ann siger. (det er svært at sige hygge).

Vi er nu i Varkala til 26., efter 2100 km i vor lejede bil med 2 drivers, her er meget varmt, men vi svømmer og solbader nogen time hver dag, der er bare skønt, fint klart vand her til morgen. Thor og jeg har fået vores gamle værelse, jo nu husker de os her. Hele området er blevet renoveret og her er rent og ryddet. Sveden render af mine hænder, så nu bliver det slut for denne gang. Ann og Walther er til massage det skulle være så godt, men foreløbig tager vi et bad.

Mange varme hilsener fra Thor og Fie

Mandag 26. rejser vi til Panjim i Goa.

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Dette Websted blev sidst opdateret 12. June 2008