SYD-INDIEN 2005

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Vi startede fra København en gry tidlig morgen den 1. februar med frost for at nå flyet til Mumbai vi Amsterdam kl. 06:20. Vi checkede in uden besvær og var glade for vor begrænsede bagage, hvor vi hver havde en taske og en rulle kuffert og masser af vægtmæssigt plads for ting vi eventuelt ville købe i Indien. 

Vi havde sikret os gode pladser i flyene gennem Internet indcheckning så var det bare at slappe af for det nye eventyr i det sydlige Indien med varme og sol. 

Meget længe stod vi ved bagagebåndet og ventede på de to små tasker vi havde sendt. Så kunne man stå og lave hver sin historie om de meget forskellige kufferter der glider forbi. I Indien har kufferter stadig en farve, for man skiller sig ikke af med en gammel kuffert hvis den stadig kan bruges og lukkes.

MUMBAI

Vi holdt en dag stop over i Mumbai for at mødes med Mr. Toprani som vi havde brugt til at lave reservationer, skaffe tog og fly billetter til rigtige priser etc. 

Vi startede næste morgen med morgenmad på tag terrassen hvorefter vi tog ind til Indien Gate for at opleve gamle dage.

Thor fik klippet håret og vi spiste frokost på Taj Mahal, luksushotellet hvor vi boede sidst Fie var med til Bombay i 1977, hvorefter vi gik tur langs vandet ved Indien Gate. Meget dejlig temperatur og masser af mennesker, men hvor har Bombay forandret sig siden 77 – til det bedre, nu ser den også som smuk og interessant ud.

Her vi tog en 3 timers tur med en turisttaxi – blev så taget til forskellige seværdigheder som: vaskeri/økologisk hvor masser af vaskepladser – murede båse med murede borde, hvor indiske mænd stod med opsmøgede bukser i vaskevandet og slog med tøjet på bordene for at få snavset ud. Hårdt arbejde, havde absolut ikke brug for fitness center. Rundt omkring i alle mulige højder hængte tøjet til tørre, og for en ide at lave et udendørs vaskeri.

Mumbai har et specielt arrangement for tøjvask, hvor snavstøjet bliver hentet over hele byen (ca 16 mil. indbyggere) og bragt til vaskestedet, hvor man så vasker, tørrer og stryger etc. og får alt tilbage til ejerne. Dette kræver et godt logistisk system da tøjet under vasken bliver blandet efter farve. Sådan har vaskesystemet fungeret i århundreder. Indenfor var området der også skole for de ansattes børn, de gladeste unger man har set.

Vi besøgte et Jain tempel på Malabar Hill og så al ofring og velsignelse af guderne.

Derefter til Mathma Gandi’s hus og fik historien om Gandi genopfrisket. Glemmer aldrig filmen om Gandi og vores chauffør viste stor respekt for ham. 

Vi besøgte også de Hængende Haver som er en park der er placeret ovenpå et vand reservoir – meget specielt og et rigtigt dejligt sted. 

Om aften skulle vi rejse med tog til Margao, Goa med Kokan Kanya Expressen for at starte første del af vor virkelige ferie. 

Som sagt skulle vi med toget kl. 22 om aftenen, 12 timers rejse til Goa. Fra starten blev det en enorm oplevelse, kulien fortalte straks at toget var forsinket, så han anbragte os i ventesalen for 1.og 2. klasse, så vi lige i forbifarten, at der også var en for kvinder. Men så kom toget og stemningen var fyldt med forventning fra de hundreder af rejsende. Samtidig var der enorme vogne med al slags gods, da Indien stadig bruger jernbanen, som transportvej. 

Da vi kom på toget opdagede vi til vores store overraskelse, at vi skulle dele kupeen med en ung tysk pige og en indisk gentleman med tjener, tjeneren blev henvist til togpersonale afd. Nå, men rejseselskab giver jo mulighed for ny viden. Vi diskuterede mange ting. Den tyske sygeplejerske havde arbejdet som frivillig i et ørkenområde ved de pakistanske grænse, hvor hun havde været den rigeste, da hun så inderne i Mumbai var hun forbavset over deres levevis. 

Den indiske herre lyttede interesseret med og talte vidende om mange ting, men først næste dag afslørede han at han arbejdede for regeringen, han har nok også fået mange ting med sig, for vi diskuterede også Danmarks og Tysklands velfærd og fremtid, den unge tyske pige så ikke lyst på Tysklands fremtid, hun fortalte også at de der er over 50 år f.eks. ikke får en ny hofte, og mange andre ting.

Den indiske herre fik lagt tøjet sammen af tjeneren, så måtte han ellers gå ud af kupeen men kvinderne gik i seng, kvinder nede og mænd oppe, havde aldrig troet det muligt i et land som Indien på 1. klasse.  

Vore veje skiltes i Margao hvor vi tog en bil til Palolem.

Palolem Beach, Goa 

Vi havde logi bestilt til 1. nat på Palolem Beach Resort da vi ikke kunne få kontakt til Bridge & Tunnel hvor vi boede sidste år. Vi fik da vor bambus-hytte igen nu i lidt bedre udførelse men stadig med balkonen lige ud på stranden. De andre 5 nætter har vi været her i hytten, hvor vi har nydt strand livet. 

Hver dag gået på oplevelse et par timer til nabolaget, sydpå andre skønne strande, nye restauranter, vi sværger ellers til terrasse restauranten Sunset Point der højt oppe, men engang imellem må vi prøve noget nyt.

Ferie på vestkysten ud imod Arabic Sea giver flotte oplevelser hver aften hvor solen går ned i havet og de mest pragtfulde farver spiller over himmelen og i vandet. Ellerado for foto interesserede. 

En dag efter bad og morgenmad gik vi mod syd for at se nye steder. Sidste ende af Palolem Beach er en odde ud i havet med bambus hytter placeret højt oppe på klippeformationen. Der traf vi Mr. &Mrs. England der var på en 3 dages tur til Palolem. De var på en pakketur med engelsk rejseselskab til nord Goa ”so they just could afford it” og vi udvekslede mange erfaringer.  

Efter at se enden af odden gik vi videre til næste strandbugt vi havde fået fortalt om. På vejen på en lille restaurant hvor vi ville få noget koldt at drikke traf vi Mr. & Mrs. Holland  der boede hos en familie til RS 100 (13 kr) per nat for et værelse. De var af sted en måned og nød livet – Han var lige pensioneret men ”did not like it, too much time and to little money”, er det sådan Europas fremtidige pensionister vil føle. 

Men ellers fandt vi den ene skønne strand efter den anden. Flere yoga centre lå inde mellem kokos palmerne. Vi tog os nogle bad undervejs, lå på stranden og blev tørre og gik til nærmeste strand cafe og fik en pragtfuld pizza, men vi ventede også 45 minutter på den. 

Langs ad turen så vi så den lokale befolknings bosteder, dejlige steder, men så rodet og snavset og affald alle vegne. Det med at samle op, det har inderne ikke lært endnu – og når man ser hvor mange unge der bare går og dasker rundt – men de er så venlige og glade. 

Vi har truffet ægteparrene fra Holland og England, halvpensionister som os, og ude i samme ærinde en god ferie til rimelig pris, det lød ikke som pensionen de to steder var noget specielt, men meget interessant at snakke med de mennesker. 

I det Indien vi oplever i dag, sker der hele tiden udvikling absolut til det bedre det gør det lettere at være her som kvinde. 

Endelig kom vi frem til d. 9 hvor vi skulle rejse til Cochin i Kerala med tog. Tog vort sidste morgen bad på vor strand i Palolem, den sidste morgen mad som hver dag bestod af lassi/juice, toast og kæmpeskål frugtsalat af 5 slags frugt plus kaffe (forstærket med Nescafe Expresso pulver). 

Vi gik en strandtur til Palolem Beach Resort for skygge og juice samt en tur i shopping gaden. 

Der var liv på stranden. Mange både ejere tilbyder ture for at se Dolfines. Børn spiller flere slags boldspil og også de store drenge og mænd. Der er masser af unge europæere på rejse og der gamle rester af Flower Power Peoples – solbrune og langt gråt hår – mest mænd. Der annonceres mange steder med kurser/klasser i yoga og andet. 

Men det er billedet af den store brede lange strand der står klart i billedet – zoomeren.

Så checkede vi ud og resten af eftermiddagen på vor egen strand – afskedsmiddag på Sunset Point og kl. 21:00 med taxi til Margao. Kl. 23:00 kørte toget til Cochin i Kerala ind på perronen. Taximanden fortalte om sin oplevelse af tsunamien i Palolem, hvor vandet pludselig i løbet af 3 sekunder steg højt, men som trak sig tilbage i løbet af ”no time”. 

Vi fik os installeret i sovevognen på Train No. 6345 Netravati Expressen 2 AC class, denne gang med 2 sydslesvigske piger der var på 3 ugers ferietur på vestkysten af Indien. Den ene arbejder i den tyske ambassade i Burkina Faso, utrolig fornuftige piger. At ligge ned og sove gik udmærket.

Alle tasker er låst fast, det så man også på perronen når folk ligger og sover. 

Desværre ser man meget lidt ud af vinduerne, da de er beskidte og små, men landskabet er masser af dyrkede områder. Så holdes ved mange stationer, så derfor tager togrejsen med vort tog 16 timer. 

Cochin, Kerala

Vi er fremme i Cochin på eftermiddagen og med taxi til hotellet Fort Heritage Cochin helt ude ved kysten i den gamle bydel. Fort Heritage er et tidligere hollandsk Palace bygget i 17th århundrede, nu et ”Hertitage” hotel med 10 luksuriøse værelser og vor rejsemand i Mumbai havde foranlediget at vi fik en af de to suiter hvor alt oser af gamle ting, og hvor skønt træ er brugt på gulve og lofter - møbler og vinduer. Vaskekumme i soveværelset og stort badeværelse og en entré-stue med sofa og bord og hylder som vi kun brugte for at komme ind i det store værelse. På terrassen udenfor også et stort bord og stole hvor man kunne sidde udenfor under viften og nyde drinks og mad. 

Gik eftermiddags/aften tur langs havnefronten og så en masse fiske forretninger og nød solnedgangen fra molen. Spiste middag i hotellets dejlige have, hvor der også var et stort selskab. Vi gik i seng i vor meget flotte AC suite. 

Overnatningen var med morgenmad som vi spiste nede i haven – utroligt dejligt og fredfyldt –her er en del gæster – flest engelske tror vi og aristokratiske. Vi sad og planlagde dagens sightseeing efter vor Lonely Planet rejsebog for Syd-Indien, men snart gik det op for os at så godt som alle seværdigheder er lukkede fredag og lørdage. Takket være en lokal taxi fik vi dog set en del, han kunne finde frem til de steder der var åbne. 

Vi besøgte St. Francis Church som blev bygget af portugisere helt tilbage i 1562. Vasco da Gama døde i Cochin i 1524. 

Vi så en katolsk kirke og fik at vide at 80% af befolkningen i Cochin er katolikker. Vi kørte gader med gamle fine hyggelige bygninger mere eller mindre velholdte, men her er mere ryddeligt end andre steder vi har været. 

Igen så vi et vaskeri, men på en anden måde end i Mumbai. Lidt mere menneskeligt end Mumbai. Strygning og sammenlægning foregik i luftige haller og et syn at se hundredvis af rækker med vasketøj på snore udenfor. Folk møder om morgenen og vasker fra 6 – 9 og holder pause 3-4 timer og kommer så tilbage og tager det tørre tøjet ned og stryger, lægger samen og bringer ud.

Flere krydderi markeder besøgte vi også, sække efter sække med alle mulige skønt duftende krydderier og af forskellige form og farver, men det er jo ting der er dyrket i naturen. Ingefær lå til tørre i store flader i de indvendige gårde, gamle og slidte vægge omkransede arealerne, men der var rent og ryddeligt. 

Vi besøgte en forretningsgade med masser af spændende ting, men vi mangler jo ikke noget, dog købte vi en dug. 

Frokost blev indtaget på hotellet og middagshvilen ligeså. Sidst på eftermiddagen gik vi på jagt efter myggebalsam og videre til havnen, hvor vi så solnedgangen gennem de fantastiske kinesiske fiskegarn der er spændt ud fra et sindrigt pælesystem. 

Så gik Thor på indkøb af fisk fra boderne på stranden til vor middag og vi fik de indkøbte prawns tilberedt på en lille restaurant på stranden under et af fiskenettene hvor vi fik en iskold øl medens maden blev tilberedt. Vi spiste på strandbredden med stearinlys på bordet og det var helt mørkt da vi gik tilbage til hotellet men heldigvis tager vi altid vores lommelygter med når mørket nærmer sig så vi fandt tilbage til hotellet uden besvær. 

The High Range området i Kerala - Munnar

Munnar ligger ca 1524 m.o.h. midt i et område med te plantager. Hele området blev ”opdaget” af Duke of Wellington men det var først i 19nd århundre at man fik etableret transportmuligheder og handelen startede. Ris til the High Range området og krydderier, kaffe den and vejen i starten ved brug af elefanter.  

Det var først i 1870 at området blev del af det uafhængige kongerige Travancore, nu part af Kerala. I starten blev der dyrket kaffe og cinchona (kinin bark) og te på arealerne kendt som Kannan Devan Hills. 

Hele området blev i 1924 hærget af en stærk monsun som forårsaget jordskred og oversvømmelser og totalt ændrede landskabet omkring Munnar. Det gav enorme tab af liv og værdier, men som resultat er området nu udlagt til te plantager idet te buskene bedre kan imødestå voldsomme monsuners ødelæggelser. 

Den lejede bil med chaffør kom til hotellet kl. 09:00 men det tog lidt tid at komme ud gennem Cochin på grund af morgen trafikken. I udkanten af byen ligger Hill Palads, det gamle kongepalads, fantastisk storslået med have og trappeanlæg af de helt gamle og store. Selve paladset var der ikke meget ved. 

Videre kørte vi mod Munnar langs med gummi træ plantager og frugt plantager. Vores chauffør Sunil informerede hele tiden om hvad der var at se, men han var meget svær at forstå. Kl. 14:30 var vi fremme ved hotellet Amad Copper Castle, mindet meget om gammelt norsk højfjeldshotel. 

Siesta på terrassen, kunne mærke den lidt køligere luft der er her oppe i bjergene i ca 1500 m.o. havet. 

Om eftermiddagen havde vi aftalt tur til byen Munnar. Et meget brogede sted – masser af mennesker og shoppe der sælger alt. Et fanatisk grønsagsmarked hvor grønsagerne lægges op i meget sirlige former, så man fatter slet ikke at der samtidigt kan være så rodede rundt omkring. 

Vi gik lidt rundt og faldt over nogle specielle tørklæder. Byen er mødested for mange lokale beboere fra store områder både fra Kearla og nabostaten Tamil Nadu. På hjemvejen kørte vi lidt højere op end hotellet til et View Point og så solnedgangen. 

Vi var de eneste i spisesalen der nok kunne rumme ca 60 personer, men restaurantchefen der nok kedede sig kom og snakkede en del. Han fortalte at han arbejdede og boede på hotellet og var kun hjemme 5 dage hver måned ca 4½ times kørsel fra hotellet. Hotellet havde 50 ansatte. 

Dagen efter arrangerede vi udflugt til Hill Top Station, 1700 m.o.h. på grænsen til Tamil Nadu. De 34 km gik ad snoede veje med mange-mange stop undervejs.  

Området omkring Hill Top er en stor te plantage ejet af flere selskaber med ca 25.000 ansatte til at klippe te buskene og producere den færdige te. Disse kæmpeområder med te buske er plantet op ad bjergskråningerne og i lavninger, på toppe alle vegne hvor der er muligt. Det er gangstier mellem gruppe af busker og disse gangstier giver landskabet et fanatisk mønster over de store arealer. 

Buskene er mørkegrønne og de nye blade er lyse grønne som giver et flot farveskiftet i det kuperede terræn. Der klippes 5 dage i ugen og klimaet gør at der hele tiden vokser ny blade ud. Top stationen vi kørte efter og som var vort mål, var spækket med mennesker da søndagen er en populær udflugts dag også for de mange lokale beboere, der også nød det fantastiske område og ture derop. 

På bjerg turen, så vi også alle mulige krydderi planter og træer, masser af steder så vi tørring af pepper, men vi kan egentlig ikke forstå den vending med, at ønske noget eller nogen hen hvor pepperet gror, for der var et ganske dejligt område. 

Vi kørte gennem mange små og større landsbyer, som kunne være smukke, hvis inderne bare bøjede sig ned og samlede op, plastic og papir, men de strækker sig højest til at bruge kosten og så ind til naboen med det. Er sted kom vi forbi et træ som var fyldt med honning bi stader.

Ved et af vore stop fik vi serveret te, Fie med ingefær og de andre masla te. Ingefær teen smager rigtig godt. Efter nedturen til Munnar viste vores udmærkede chauffør os til en lokal restaurant hvor vi skulle spise frokost. Vi var absolut de eneste ”hvide” der og maden var udmærket. 

Så var det tid for besøg på Tata’s te museum, rigtigt interessant med mange oplysninger om historien bag dyrkning af og produktion af te. Vi fik også i et gammelt produktionslokale se hvorledes teen bliver forvandlet fra de plukkede blade til den færdige te. Vi lærte på museet at at Kina var først til at bruge te i år 2743 f.kr. og så kom den til England i 1640 tallet og de introducerede teen til Indien. 

Vi traf også Mr. & Mrs. Nottingham der havde rejst rundt i 2 måneder på en Around  the World tur startende i USA og derefter New Zeland og Australien og Singapore og de gav os nogle fif om de steder vi skal de næste dage. 

Vi fik købt lime til vor gin og tonic og flotte lyserøde stearinlys til aftenhyggen. Efter et lille hvil på terrassen gik vi op til View Point ovenfor hotellet for at se solnedgangen. Derefter var det en stemningsstund med drinks, levende lys og snak og middag på hotellet. 

Munnar til Thekkedy

Afgang om morgen d 14nd fra Copper Castle og vi havde flere stop undervejs på den 110 km lange strækning for at fotografere te plantager og nogle meget maleriske te-plukkere. Det er kvinder der plukker – klipper teen. Fantastisk natur alle vegne. Meget dårlige veje. Brand her og der.

Fremme ved Treetop Hotellet kl. 17:00. Meget stort sted med særdeles pæne hytter og rum ellers, meget smagfuld restaurant og god mad.

Ellers var vi rigtig godt trætte efter skrumpelturen og sov særdeles godt om natten.

Vi havde næste dag set frem til bådtur på Periya søen, som ligger midt inde et vildtreservat, og hvor vi også skulle kunne se vilde dyr, men det var kun et par elefanter og nogle dådyr og ellers ikke det store naturmæssigt. De syv både alle fyldt til randen med turister gjorde heller ikke turen til en fornøjelse, men vi var nok også trætte efter den lange køretur dagen før.

Vi talte med to tyske damer, der kunne høre vi var danske da den ene hvert år var på besøg i Hjelsminde var hun interesseret i at snakke. De var en gevinst for os da de gav os navn på et alle tiders hotel i Varkal hvor vi også fik at vide hvilke værelser vi skulle prøve at leje, værelser med udsigt over vandet og egen balkon. Receptionen på Treetop hotellet hjalp med at bestille på Hill-Top Hotellet i Varkala så vi havde et sted at tage hen efter vor kommende sejltur i husbåd on the Back Waters.

Thekkady til Appeley

Afgang fra Tree Top kl. 10:00 med aftale om flere stop på den 5 timers lange køretur (164km) men som tog væsentlig længere tid. Stadigt meget snoede veje, uafbrudte sving, men chaufføren virkelig god, ikke antydning af køresyge.

I udkanten af Thekkady besøgte vi en te fabrik og så hele produktionen Plantagen rundt havde et nyt islæt til forskel fra plantagerne i de høje områder, nemlig træer til at give skygge for te buskene.

Vi kørte i meget bjergrige egne, gennem små landsbyer og så masser af forskellige træer og krydderiplanter/træer. Chaufføren stoppede og plukkede både kardemomme og peber til os. Te pause havde vi ved en stats drevet cafe, masla te til Thor og ingefær te til Fie, meget styrkende.

Lunch også i et statsudlejet såkaldet Turist Home, men meget indisk. Den væsentlig fordel ved statsdriften var at der var lovligt at servere øl.

Varmen kom nu igen nu vi kom længere ned efter bjerg turen i 1700 meters højde. Også dejligt at vejene det sidste stykke var blevet fornyet, det gav også et løft til hele området og specielt byerne. Kl. 16:00 kom vi frem til vort hotel Karaleeyam som ligger pragtfuldt ned til the Backwater. Vi bor i en AC hytte bygget af teaktræ beliggende ca. 10 meter fra bredden af kanalen, og her er en helt speciel form for stilhed, da vi også kan høre masser af for os ukendte fuglekvidder.

Thor har afprøvet hængekøjen og Fie med bene højt ligger på terrassen. Tjeneren var her for at spørge om menuen for middagen, så kl 20:00 skal vi til spise salen for middag. Vi har stearinlys tændt og gin/tonic i glassene – det var bare helt skønt.

Masser af kanoer i alle størrelse glider stille forbi fremdrevet af padleårer og ikke støjende motorer. Også en del af de store ombyggede risbåde som bruges til turistture glider still forbi, det er en sådan der henter os i morgen. Ind imellem brøler en ko og det bliver langsomt mørkere.

Vores naboer har haft besøg af en person der, gætter vi, skal rådgive om kuren manden skulle på. Det her sted er nemlig også et Ayureveda kursted, og manden ser ud til at kunne trænge til et løft. Ayureveda er en type massage og yoga behandling og Kerala er viden kendt for denne form for kur.

Kerala Housboat fra Alleppy til Quilon.

Kearal har et net af kanaler og indsøer kaldet the Backwaters og som følger kysten strækkende fra Nord Kearla til Quilon i syd. Enkelte steder er der forbindelse med havet, men hovedparten af kanalsystem er med ferskvand. Vi skulle sejle de 87 km til Quilon på National Waterway no. 3 med en overnatning undervejs.

Vi blev hentet kl. 12 ved bredden af husbåden og dens besætning. En fin velkomst med blomsterkranse, hvid dug på bordet med masser af frisk frugt og kolde drikke, vi blev vist rundt på båden der havde 3 soverum, badeværelse, opholds/ spiseafdeling, liggeplads ude og et lille køkken samt 4 besætningsmedlemmer til os to i 24 timer. Vi havde bestilt båden for os alene så vi havde både plads og service nok.

Det var lidt af en oplevelse, flot modtagelse med hvid dug på bordet, masser af frugt – vand, blomsterkranse som velkommen hilsen. Båden har tre soverum, hvert med badeværelse og dertil opholdsafdeling med spisebord og stole og helt foran liggeplads med madras.

Dejlig lunch efter ca 1 times sejlads. Kanalen er ca 50 meter bred men det varierer. Beboelse på begge sider – ser ud til at have rimelige kår, men selvfølgelig primitivt efter vores målestok. Vask, badning, opvask m.m. – køer og geder der græsser, børn leger og virker altid glade. Masser af kokospalmer og andre grønne frodige træer og busker der vælter ud over kanal bredden.

Og så sidder man bare og følger alt der sker på bredden og lader billederne sive ind og sætte sig fast. Mange tanker går gennem ens hoved og man når langt tilbage på ”båndet”, gamle lignende oplevelser dukker op og man forstår !!

Det blev en herlig oplevelse, det at man bare sidder der i al stilhed og skønhed og bevæger sig frem. Og prøver at få alt med af hvad der foregår langs bredden til begge side Det befordrer megen tankevirksomhed blev vi enige om. Vi har næsten ikke haft tid til at læse vore medbragte bøger, nej vi oplever.Så blev vi opvartet med særdeles lækker mad, hvert måltid var tænkt i farver også og smag selvfølgelig.

Midt på eftermiddagen stoppede vi og vi gik en god tur for at se på strand fiskere kaste net. Mødte en masse glade skolebørn og en af drengene gav en blomst – en rigtig lille gentleman.

Det var et af de steder hvor kanalsystemet havde forbindelse med Arabic Sea, og hvor man sagde at indgangen til kanalen hvert år før monsunen bliver lukket af sand. Da vi var der var det en ganske smal åbning med kraftig strøm, og fiskerne kastede net efter de fisk som blev ført af strømmen. Vor guide sagde at åbningen ville lukke i løbet af de næste dage.

Pragtfuld middag om aften i tusmørket på dækket. Chicken Curry af de gode, lady fingers (okra), stuvede ananas med bananer – ingefær plus andet krydderi, grønne bønner med tynde skiver af bambus marv. kartofler med tomat og løg og endelig ris samt kold øl. Herligt.

Der blev kastet anker for natten, langt fra land og kvinden her kunne jo ikke lade være med at tænke på pirater, men besætningen skiftedes til at holde vagt og vi kom igennem en varm nat under mosquito nettet.

Næste morgen under indtagelse af en dejlig morgenmad fortsatte turen mod syd.

Da vi nærmede os Quilon blev kanalen bredere og vi sejlede gennem et område af kanalen hvor det var mange kinesiske fiskenet, alle ødelagt af tsunamien den 26. dec.2004.

Turen med Husbåden var en stor oplevelse og nu kunne vi glæde os til nogle stille dage på stranden i Varkala i varmen, temperaturen var nu igen ca de 33 grader og høj fugtighed men det ville blive bedre i første række mod havet.

Varkala beach.

Ca Kl. 10:00 gik vi i land og kørte ca 1½ time syd til Varkala. Vi fadt Hill-Top Hotellet som vi havde fået anbefalet af de to tyske damer som også havde fortalt hvilke værelser vi skulle spørge efter, og vi fik et af dem og har det så skønt med egen terrasse og vinduer i begge sider så vi kan lave gennemtræk og god udluftning.

Ligge på stranden og nyder det brusende hav. Vi kravler mange meter ned ad klipperne, men det går bedre og bedre for hver gang og så er det helt nydelig hernede på standen og god luftning. Varkala med hoteller og restauranter ligger på en klippe og har hoteller og restauranter i alle prisklasser.

Vi får masser af frugt og grønt og toast og lassi (yogurt pisket med en frugt, bananer eller ananas). Fie læser nu en bog om forberedelser til et bryllup o.m.a. og utrolig tankevækkende.

Vi har været på Internettet næsten hver dag og fulgt valget , snestormen og togulykken i Lyngby, men eller går tiden med at nyde solen på stranden med afkølende bade og servering af ananas af en af de lokale handlende.

Efter 3 dage har vi sidste dag på stranden i Varkala, det gjaldt om at udnytte solen og vandet og hver dag kom en kvinde med ananas som kostede Rs40 og som hun skrællede med sin kæmpe kniv og som vi spise med stor nydelse.

Vi gik en lang tur til den sydlige delen af stranden for at se på luksus hotellet hvor vi først skulle bo, men vi var glade for vort skifte til Hill-Top hotellet.(ca 20% af prisen). Her er både flotte og ydmyge steder. Middag på den af unge eftertragtede ude restaurant, det er jo dejligt at spise ude i februar måned.

Mindst 20 gange om dagen bliver man maset på af sælgere i aldre fra 7-70 år, et hårdt og pågående folkefærd og folk har nok et hårdt liv for at få mad hver dag.

Varkala – Trivandrum – Mumbai

Så var det afgang med bil til lufthavnen i Trivandrum og derfra med Jet Air flyet til Mumbai. I Mumbai havde vi ca. 1½ overnatning på Perle International Hotel ude ved lufthavnen.

Om dagen var vi inde i centrum af Mumbai hvor vi gik shopping og spiste på en af de eftertragtede frokost restauranter hvor vi fik spagetti i den tæt pakkede restaurant.

Op kl. 02:30 den  22. februar og af sted til lufthavnen, her tog det 1½ time at checke os igennem, så det var helt rigtigt at møde op 2 timer før afgangen kl. 05:30, men p.g.a. tekniske vanskeligheder med flyet kom vi først af sted med ca 2½ times forsinkelse, men gud ske lov kunne vi sove mens vi sad de flyet og ventede. Ellers gik hjemrejsen som planlagt.

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Dette Websted blev sidst opdateret 07. August 2007