SYD-INDIEN 2006

TAMIL NADU Tempel tur

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Lyngby – Delhi Torsdag 26. januar 2006.

I nattens mulm og mørke forlod vi vort snedækkede hjemsted, godt indhyllede i sjaler og ellers lag på lag, som kan tages af efterhånden som vi nærmer os varmen.

Alt gik godt trods pilotstrejkens ophør, men vi var også ude i god tid. I Paris hvor vi skulle skifte var det til et fly i to etager og vi kom til at sidde øverst oppe, og der var halvtomt på de 6o pladser.

Så det var rigtigt behageligt for en gangs skyld at have at have tomt sæde ved siden af. Rigtig lækker mad, så alt i alt en fin tur. 

Anurag og Priyanka mødte os i lufthavnen, første gang Priyanka har prøvet det tror jeg, og i cowboy bukser udenfor huset -  jooh- der sker forandringer. Men ellers lige i seng det var jo allerede meget sent.

27. januar.

Vi vågnede til Papa Puri's morgensang eller hvad man nu skal kalde det. Han lader bare sindsstemning styre lyden dybt fra maven som en del af en renselse og meditations øvelse og "synger" men ikke direkte med ord. Og så godmorgen til husets yngste på 1/½ år, Arvan, der hver morgen kommer op ad trappen og indtil farfar, hvor de synger og læser sammen 1 times tid.

Så tog vi metroen indtil byen, hvor vi vandrede rundt i kendte områder, var på Imperial til min sædvanlige klipning og spiste vores første ude frokost i dette år i den solbeskinnede have,  - herligt. Der er i øjeblikket 8 grader om natten og 18 – 19 grader om dagen. Ellers i forskellige boghandler og købte kort over de forskellige steder vi skal til – Tamil Nadu, Kerala, Goa m.v. det er jo om at være forberedt.

Metroen hjem igen, hvor man nu virkelig kan se, at inderne bruger den 2 år gamle Metro, og der er kæmpe parkerings pladser ved endestationerne. Vi tager i reglen en af de trehjulede  auto-rickshaw det sidste stykke til huset.

Så en tiltrængt siesta og kl. 20 kommer der så en portion suppe op til os på værelset. Lidt senere nyder vi en drink med Papa Ashok i stuen ved siden af (ubeskriveligt støvet).

Børnene på 1/½ og 4 kommer op til os og de får vore gaver og jeg leger på gulvet med dem, så Thor og Ashok kan snakke. Børnene taler Hindi, men forstår alligevel en del engelsk, og vi finder i hvert fald ud af det. Duplo klodser kan bruges til meget, men alt foregår voldsomt med de to.

Så går vi ned og spiser middag med Anurag, hans broder Abinav, Ashok, Arnav og efter at have serveret middag sammen med hushjælpen/barnepigen Nina sætter Priyanka sig også. Vi får kylling marsala med salat, brød og ris, og salaten er tomat, agurk og løg og en yoghurt salat m. æbler, løg og grønne krydderier, og dall (en linsesuppe). Til dessert is m. vafler. Dernæst direkte i seng - kl. er 23.30.

28.januar.

10:30 vågnede vi, solen skinnede ind ad de støvede vinduer.

Efter morgenmad tog vi med Priyanka og drengene og barnepigen ud til Arnav’s skole til fødselsdagsfejring for alle der havde haft fødselsdag i januar.

Alle fødselarerne blev så sat op på scenen til fotografering, først alene, så med mor og så med Mr. & Mrs. Bakke.

Anurag var som sædvanligt forsinket og Priyanka skældte ud, men da det også var bryllupsdag, holdt det ikke så længe.

Så var der servering fra buffet, mindede meget om sammenkomster på skoler i USA og til svømme-sammenkomster.

Så var vi ellers med Arnav og mor på rundvisning på skolen, og det var en oplevelse af kreativitet, farver og pædagogisk rigtige tilbud til børnene, men de betaler også mange penge for skolegangen. Sjovt og interessant at se.

Hjem igen, køretur ½ time m. 2 trætte børn, barnepigen, Priyanka og jeg i bagsædet, Thor foran hos chaufføren, Anurag kørte for sig selv, skulle på arbejde.

Thor og jeg tog indtil byen for at få lidt luft og sol og være for os selv, fik lidt suppe på Coffie House, hvor vi tidligere kun så turister, men nu kommer inderne i stort tal også. Gik en tur i den støvede park, men en blandet fornøjelse da alle hele tiden skal sælge os noget, manges eneste mulighed for at få lidt mad. Men vi har lært at sige nej.

I anledning af bryllupsdagen havde vi inviteret Priyanka ud, da Anurag og Ashok skulle til deres  Bankmands søns bryllup. Men det endte med at børnene, broderen, Anurag og Priyanka og vi tog af sted til et sted med lækker, lækker mad, Ashok tog sig af bankmandens søns bryllup.

Og hjemme stod der 6 store blomsterarrangementer fra Anurag til Priyanka, og hun som troede han helt havde glemt alting og slet ikke kunne være med til at fejre.

Da kl. blev 24 kom der lige en fødselsdagskage på bordet, så skulle Abinav fejres m. sine 25 år, så vi har vel nok været til fejring af mærkedage.

Delhi – Chennai – Marmallapuram Søndag 29. januar Dag 1

Nu sidder vi i flyet til Chennai og er lige ved at lande men vi skal ikke opholde os i Chennai denne gang men starte på Tempel-turen uden videre dikkedareier.

Chauffør med bil ventede på os i lufthavnen og vi kørte til Marmallapuram tæt ved havet.

Det hav der for godt et år siden kom med tsunamien og væltede ind over kysten hele vejen ned langs den østindiske kyst. Men der er ryddet op og mange steder plantet ny vegetation. Mange mennesker døde. Vores chauffør siger 40.000, men man tæller ikke har nogen fortalt os. Mange huse er nykalkede, så der er nok faldet nogen penge af i anledning af oversvømmelserne.

Hotel Marmalla Heritage var udmærket. De første vi rendte ind i var en gruppe danske kvinder som var på besøg i en børneby ude på landet.

Vi var lidt rundt og se på spisesteder og dumpede ind på en fiskerestaurant med åbent midterparti med masser af planter rundt. Godt sultne var vi efter dagens 4 småkager, hvilket altså var helt O.K at prøve.

Vi bestilte en dejlig fisk, masser af grønsager, rå og kogte og lidt pomfritter var der. Thor kom salt på – spiste – og pludselig sad han hostende og hivende efter vejret og blev rød og blå i ansigtet, - jeg for op og slog ham i ryggen, to piger kom styrtende til og hev ham op af stolen , slog luften ud af maven på ham og så kom han til sig selv. Hold op for et chok og alt det man når at tænke. De to piger var danske sygeplejersker som vidste hvad de gjorde og skulle gøre, men mit første slag gjorde sit. Der sad vi så og skulle spise videre       , - jeg rystende over det hele og Thor forvirret over hvad der var sket, men det var et saltkorn der kom i den gale hals.

Thor gik over til pigerne og sagde tak og fik en lang snak, de skulle samme rute som os, men på kortere tid. Et par gæve piger omkr. 30, der begge havde sagt deres arbejde op og nu rejste 4 uger, fra København er de, så min agt er at invitere dem på middag og sige tak for indsatsen og snakke om Indien, fordi de har set og lært så meget. Men aldrig vil jeg glemme deres resolutte optræden, og prøve at gøre ligeså. Men sådan et chok har mange ansigter, man både græder og skælder ud og er taknemmelig.

Marmallapuram - Pondicherry Mandag 30. januar. Dag 2

I dag har vi været og set det fantastiske område i Marmallapuram med stenskulpturer hugget ind i de kæmpe – kæmpe sten der på mærkelig vis havde lagt sig der, alt andet er fladt milevidt omkring. Og elefanter var der hugget ind overalt i stenene. 

Selvfølgelig mødte vi en guide, dem går vi normalt udenom, men ham her viste os virkelig steder vi ikke selv havde fundet frem til.

Skønneste udsigt var der helt fra toppen. Og vi så stenhugning og slibning, polering og skæring, et håndværk der går i arv fra far til søn, og der var virkelig nogen med godt håndelag. Det blev kun til små indkøb sten er jo tungt, men noget med Shiva blev det.

Så kørte vi mod Pondicherry igen langs kysten m. dyrkede arealer, rismarker overalt, og restaurerede områder, men jeg sov ovenpå alle strabadserne. i eftermiddag er vi gået tur i den franske del af byen hvor vi bor.

Byen er gammel fransk koloni, og husene er stadig i fransk stil og meget pænt vedligeholdt i forhold til de indiske, de er og bliver utroligt dårligt holdte og snavs og roderi alle steder.

Vi bor lige ved havet, gik lang tur langs med, der er ny stenvold ved at blive lagt. I aften spiste vi på toppen af Rendezvous, og nu sidder vi på terrassen her kl. 22 i dejlig mild havluft.

Pondicherry - Trankebar - Velanganni   Tirsdag 31.januar. Dag 3

Dejlig morgenmad m. frugt, lassi og brød i gården på et fredfyldt gammelt engelsk præget hotel.

Så skulle vi videre i byen og se Anglo French Textiles, skulle være så fantastisk efter beskrivelsen med masser af bomulds stoffer, men nej det var slet ikke vores smag.

Pondicherry har ellers en gammel bykerne og var tidligere en portugisisk koloni, og har selv i dag en slags selvstændighed med eget lokal styre.

Det er mange gamle huse og så er det jo også hjemstedet for Mother Theresas Asram

Botanisk have anlagt af franskmændene var bedre, fossiler af 25mill. års gamle træer, egentlig ufatteligt, mere sten end træagtig, masser af pragtfulde gamle træer med formationer af rødder og stammer så det var helt skulpturelt, en dejlig vandretur havde vi i en have før vi kørte mod Trankebar.

Pondicherry til Trankebar, en 3 timers tur, ikke specielt skønt landskab, de sædvanlige nedslidte byer m. rod og lidt for meget skidt rundt omkring.

Men endelig kom vi helt ud til det gamle danske fort som er nyrestaureret og ligger helt ud til havet, en kæmpe stenmur beskyttede fra havets side. Men først lunch på det helt nyindrettede hotel, som slet ikke var beskrevet i bogen vi fulgte.

Vi sad helt ned til havet, der sidste år ødelagde så meget for så mange, men en kraftig mur havde beskyttet det sted, som tidligere havde været guvernør bolig. Nu kunne vi nyde det med den mest fantastiske mad jeg endnu har fået i Indien. Vi var lige inde for at se os lidt rundt og høre prisen på værelser –Rs 5000. Det var jo ikke det vi var vant til og villige til at betale, men flot var det.

Så skulle fortet beses, stort og firkantet m. skyde huller, så det var nok et meget beskyttet sted dengang i 1645 da danskerne kom og slog sig ned og så senere byggede fortet, forhandlede sig til retten til at være der og drive handel derfra med østen.

Man var jo interesseret i at hente nogen af østens rigdomme til Danmark. Men der kom mange slags mennesker og havde indflydelse på mange måder og i 1848 trak Danmark sig ud.

Der er stadig noget der hedder Dronningens gade og Guldsmedegade og Kongens gade. På den gamle kirkegård med de gamle gravsteder er der stadig sten med danske navne fra flere århundreder siden.

På fortet havde vagten fortalt at der var en dansk dame på besøg for tiden, og havde været der med en delegation fra Nationalmuseet, og sandelig da vi kom ned på stranden stod hun der og fotograferede –Karin – kassere for den danske forening der støtter Trankebar , og hun fortalte om et stort støttearbejde der er i gang.

Fiskerne har nu fået både, alt for mange, fordi nødhjælpsorganisationer ikke taler sammen, masser af pakker havde de også fået.  Så nu gør man sig så den ulejlighed og spørge fisker samfundet, som er Trankebars beboere, hvad de helst vil have og det er kystsikring og ordentlig bådehavn.

Der omkom 640 af  de 3000 indbyggere,  flest børn og kvinder fordi de løb efter de sprællende fisk der lå tilbage efter den første bølge havde trukket sig tilbage, og de blev så slået ind mod kysten af den næste meget kraftige bølge – forfærdeligt.

Man vil også gerne hjælpe byen til at få restaureret de historiske og ældgamle huse, de kunne blive rigtig flotte.

Karin inviterede os indenfor i støtteforeningens hus, helt charmerende i den gamle byggestil og rigtig rigtig interessant.

Det var ikke noget egnet sted til overnatning i Trankebar bortset fra et meget dyrt hotel så vi valgte om eftermiddagen at køre videre til Velanganni på anbefaling af vor driver.

Han fortalte at mange indere tager dertil, og nu har vi fundet ud af, at det er de hellige steder efter Jomfru Marias åbenbaringer der får inderne til at valfarte dertil. Det er jo en katolsk helligdom som efter Pavens besøg og indvielse af Basilika kirken er blevet et sted som skal/bør besøges af de indiske katolikker.

Under Tsunamien i december 2004, som hændte midt under mere end 15 000 pilgrimmens besøg til Basilcan og hvor mere end 2 tusinde mennesker blevet taget af flodbølgen og døde.

Basilican og de øvrige kirker blev ikke ødelagte.

Og vi bliver altid en oplevelse rigere men vi var måske mætte af oplevelser for Velanganni med masser af turist butikker var ikke noget der hisse os op.

Velanganni – Tanjore - Trichy – Madurai   Onsdag 1. februar. Dag 4

Så kørte vi fra kysten og ind i landet mod Tanjore og flere dage med tempel besøg.

Vort første tempelbesøg i Tanjore gjorde stort indtryk – Bribadishwara tempel.

At nogen kan bygge så stort og højt og med så mange detaljer.

Men det var hårdt at gå rundt på de stor områder udendørs og i den varme, og så mine fødder der bliver behandlet for små revner de senere ture bliver med sokker på.

Men jeg er lige imponeret hver gang jeg ser sådanne bygningsværker fra gammel tid, dette går tilbage til år 1010 og er dedikeret til guden Shiva, han betyder meget her.

Både templet og det omliggende fort dækkede et stort område, og som det hører til så smed vi skoene da vi entrede gennem porten, og gik rundt med bare fødder.Fliserne var brændende så det blev til at hoppe mellem skygge pletterne.

Brihadishwara Templet og Fortet var det første store Hindi templet vi besøgt på vor tempel tur, og vi var meget fascinerede af alt det fantastiske byggeværk og udsmykninger.

Dernæst kørte vi mod Trichy næste tempel-by.

Undervejs spiste vi på en hel ny vegetar restaurant. Fik en stor rund bakke med 6 små skåle m. forskelligt krydret grønsagsindhold og så ris til, de havde vist aldrig set nogen spise med ske, men maden var da udmærket, og man ved jo aldrig hvilke strabadser man kommer ud for senere.

I det fjerne så vi så Trichy komme til syne med sit store On the Rock tempel højt – højt oppe skulle vi, men jeg var da sikker på vi skulle køre.

Men midt i byen parkerede chaufføren og så pegede han i den retning vi skulle gå og godt man ikke altid ved hvad man går ind til, for pludselig var vi i gang med de 437 stentrin op der førte os 83 m. op, men vi ”ku”.

Og hvilken herlighed der ventede os der oppe, med udsigt milevidt, så der sad vi og nød det et godt stykke tid før vi tog os sammen til at gå ned igen. Det var nu ikke nær så krævende at gå ned og så var det anstrengelserne værd, og der var faktisk flere europæere på vores alder der tog turen.

Vi diskuterede lidt om dagens videre forløb, og blev enige om at køre videre til Madurai for at være på plads til besøg i Indiens største tempel fra morgenstunden.

Madurai er en af de ældste byer i India og har i det historiske forløb været hovedsted for  kultur dannelsen gennem Sangam perioden som resulterede i mange mesterværker indenfor Tamil litteratur og  de mange templer vidner om den vigtige position Madurai havde gennem år hundreder for den Indiske kultur, hvorfor Madurai også i dag er et meget besøgt pilgrim og turist mål.

Fandt det skønne Hotel Park Plaza, og fik et hjørneværelse på 5.etage  med pragtfuld restaurant ovenpå med udsyn over byen og hele Sri Meenakshi Temple området..

Og her skal vi være i 2 nætter helt rart i stedet for at pakke hver dag.  

2.februar

Ravi, vores chauffør havde sin ” very good friend” med som tilbød sig som guide, og heldigvis, at vi sagde tak, for han var vel nok god til at informere, og kunne tale et klart engelsk der kunne forstås.

Vi kørte først til Tirumalai Nayak Palace som blev bygget i 1636 og kun en del af bygningen er i dag intakt, nemlig den store danse hall (75 x 52 m) og en stor rektangulær gårdplads med store søjler.

Dette palace er ikke længere i brug men indeholder også et flot museum med mange effekter der viser religion og kultur, bl. a. en hel række gamle tegninger der skildrer det som optog samfundets øverste befolknings lag. Nu stod tiggerne på udsiden og forsøgte at hente nogle få rupees fra de rige turister.

Sri Meenakshi Temple, det største tempelkompleks i Tamil Nadu skulle ses og vi oplevede et kæmpe bygningsværk med 4 tårne i størrelse 40 – 50 m høje, dekoreret m. masser af figurer fra top til bund. The South Tower har en højde på ca. 52 meter og har 1511 sudhai figurer.

Sree Meenakshi templet er tilegnet Shiva, her kendt som Sundareshvara og hans discipel Parvati eller Meenakshi.

Udskårne og udhuggede stenfigurer som dyr, guder, frugter blomster m.m. dekorerer de høje tårne, som igen er forbundet m. lavere bygninger, så hele arealet fylder 6 hektar.

Dette tempel kompleks er et af de mest kendte og besøgte i Tamil Nadu og det var mange besøgende som skulle vandre rundt barbenede på de varme fliser og vise respekt for de mange skulpturer og afbildningerne af de kendte Hindi guder og specielt var Shiva årsag til at de rettroende samlede sig og gennemførte de rituelle handlinger og fik sit røde pandemærke som tak (og bevis).

Da dagen d. 2.2. er en god dag at gifte sig på, var der flere hundrede m med brudepar og deres familier, men der var vel nok mange af de unge brude der så noget betænkelige ud, og når man så ved hvad der er gået forud for alt dette, med valg af brud og brudgom, så forstår man godt.

Men der var selvsagt mange mennesker p.gr.a. de mange bryllupper.

Templet rummer også de tusind pillers hal, igen imponerende m. stenhugning alle steder og det er rent faktisk 985 piller som danner hallen.

Det var også et træ hvor de nygifte hængte gaver i form af dukker op i træet for at sikre sig frugtbarhed. Nogle af dukkerne så ganske gamle ud men når graviteten var konstateret så blev dukken fjernet fra træet og en større donation givet til templets præster.

Efter besøget indenfor i Templet tog guiden os op på toppen af en af bygninger nabo til tempel området hvor vi fik et godt indtryk af de fire hoved tårne og alle de øvrige templer.

Vi tog tilbage til hotellet og fik en pragtfuld lunch på the Top Floor  med udsigt over Sri Meenakshi templet og vi var faktisk godt trætte men have planlagt et besøg på Ghandi museet i Madurai, som vi var lige ved at droppe hvilket vi heldigvis ikke gjorde, for det var det mest interessant museum om Ghandi vi endnu har set.

Ghandi museet i Madurai

Dette museum viser også Indiens historie fra 1600 tallet under Briterne med, samt Ghandis lange kamp for frihed til inderne. Det var under et ophold i Madurai i 1921 at Gandhiji tog beslutning om at blive en model for all andre og klæde sig som de lokale daglejere som gik i lændeklæde lavet af naturmaterialer hellere end i de riges overdådige klædninger og turban. Resten af sit liv blev dette et markant kendetegn for Gandi.

Og hver gang vi ser og hører om Ghandi giver det anledning til diskussion i flere timer. Man bliver lidt ydmyg over for sådan en person der har kæmpet så sejt og med livet som indsats i det som blev kendt som ”India Fights for Freedom”.

Og hvor er inderne nu? De fleste har nok et bedre liv, men der er et stykke vej endnu. Mange bor stadig ude i de små samfund, hvor man dyrker jorden, fødes, giftes, dør, livet efter det gamle mønster, med de ikke altid lige menneskevenlige traditioner. Men alt skal vel have sin tid.

Også net-cafeen, det tager i hvert fald tid, uden at der kommer så meget ud af det, men der findes mange net-cafeer her.

Madurai - Ramsweram   Fredag  d. 3. februar 2006. Dag 6

Lang køretur til halvøen der ligger og strækker ud mod Sri Lanka, standsede på The Indira Ghandi Bridge, broen der forbinder de sidste øer og så et storslået landskab med hav, fiskerbåde der lå og vippede, og grønt lavt landskab og vi havde så tænkt os et par dage der.

Rameswaran er en Indiens mest hellige byer, næst efter Varanasi, og er kendt for en tempel korridor – den længste i India hvor templerne ligger som perler på en snor både på fastlandet som på nærliggende øer.

Men da vi kom i gang med at finde et sted at bo i Ramsweram, dalede lysten til mere end en nat og det blev så det stats drevene Tamil Nadu Hotel som ligger helt ud til havet. Meget nedslidt, som der stod i rejsehåndbogen, men med terrasse ud mod havet og rimeligt stille, en god ting ovenpå de store byer.

The Bathing Ghat ligger på stranden lige ved siden af hotellet, og her går hele familierne i bad og bliver renset

Vi besøgte Ramanathaswamy Tempel som også ligger tæt ved havet og som er kendt for Indiens længste og mest imponerende sølje korridorer med massive søjler udhugget med skulpturelle motiver. Øst-Vest søjle korridoren er 197 meter lang og Syd-Nord er 133 meter.

Vor guide var en ret kedelig type som hele tiden tænkte mere på indtjeningen, men vi fik da overhældt fødderne med vand fra all de hellige brønde som fandtes rundt omkring i templet. Han fik kun en lille erkendelse da han fik tid til at vise os udgangen igen, ja alt kan jo ikke være perfekt.

Restauranten på sådan et sted som det statsdrevne Tamil Nadu Hotel er mere en spisesal, og Thor sammenligner det hele tiden med Østbloklandenes statshoteller for deres ansatte, men maden er udmærket, hvis man kan spise vegetarmad, der består af seks forskellige krydrede retter og så ris til og chapati det indiske brød.

Vi går tidligt i seng da vi skal op og se fiskerne lande deres fangst i havnen kl. 7..

Ramsweram - Thiruchchendur Lørdag  4. februar 2006. Dag 7

Og vi kom op, fik en appelsin og en banan, og kørte så mod havnen som ligger på vej ud mod enden af halvøen Dhanushkodi, hvor vi undervejs fik at vide at fiskerne slet ikke landede fisk i dag.

Nå men vi tog nu derned for bare at se havnen, og sandelig om ikke der var mange i gang med netop at læsse deres fangst af, og der var et fantastisk liv der på henholdsvis bådene og på land, hvor fiskene blev fragtet videre på mange slags køretøjer.

Men der lå mange, mange både der ikke havde været ude, men skulle af sted det kommende døgn, og når de så kommer ind i morgen må det være noget af et leben, og man kunne virkelig se, hvor alle sprudlede af virkelyst der ret tidligt på morgenen og så den dejlige morgenluft. Og i det hele taget ser man en fantastisk virkelyst der først på dagen, der bliver ryddet og fejet det værste væk og mange steder ser det helt ordentlig ud, men nej der er rodet og affalds bunker mange steder.

Så tog vi tilbage til hotellet til cornflakes og kaffe, og talte med en engelsk læge der kæmpede daglige kampe med inderne for at få modernisering og forandring indenfor grå stær operationer, men alt må have sin tid og sin metode, hun flyttede simpelthen hele sin forskning til en anden by med nye mennesker og nye muligheder.

Fra Ramsweram kørte vi tilbage over Indira Ghandi Bridge tilbage til fastlandet og fortsatte sydover til byen Thiruchchendur, til samme slags hotel som i går, helt ned til vandet, men endnu mere slidt, sengetøjet er rent, og vi skal jo bare sove, spisesalen slidt, slidt og dårlig vedligeholdt, men maden o.k.

Den gode vej vi fulgte gik lidt inde i landet så vi havde rig lejlighed under den 4 timers lange køretur at opleve landbrugsområdet. Vi har set meget dyrket land, bananer i lange baner, korn hvor vi næsten har deltaget i tærskningen, da inderne lægger det afskårne korn ud på vejen og så kører bilerne over bunkerne, og det letter tærskningen, så skal der bare rystes godt med de store sigter.

Så har vi set kæmpeområder med saltudvinding, store flade bassiner graves og saltvand fyldes i, vandet fordamper og saltet ligger tilbage og skovles op. Ja det tænker man ikke på når man sidder med saltbøssen med havsalt, at det er på den måde fremstillingen foregår.

Det 7. tempel har vi set her til aften i Thiruchchendur ; et strand Tempel bygget for 1200 år siden i samme stil som mange af de andre vi havde set i Tamil Nadu, men vi gik ikke ind, men så på menneskemylderet, mange der bader i det hellige vand, og andre ritualer der foretages. Alle klædt i farvestrålende sarier og er meget venlige.

En familie kom og spurgte om de måtte blive fotograferet sammen med os, og selvfølgelig måtte de det, det er hændt flere gange vi må jo være attraktive. Men det der med at håndhilse med de små fedtede fingre er lige i overkanten.

Thiruchchendur  - Kanyakamari   Søndag 5. februar Dag 8

I dag kørte vi kl. 9.30 mod Kanyakamari som mål.

Fin vej, behagelig køretur uden bumperier, stoppede impulsivt ved en bananplantage, havde interessant samtale med bestyreren, mange kvinder bar de store bananklaser frem til vejen.

Bestyreren var godt belæst og fortalte at bananplantagen tilhørte landsbyens beboere, og de var netop i gang med at høste sine afgrøder. På plantagen blev dyrket mange kvaliteter bananer og de som nu skulle bruges af beboerne selv var af en speciel god type.

Her bor vi igen på Tamil Nadu hotel og fandt ud af at der er 15 % rabat når man tidligere har boet på den kæde. Værelse med flot udsigt over havet og sydspidsen fra en dejlig balkon og vi kunne på samme tid se the Bay of Bengal, Indian Ocean og the Arabic Sea.

Thor kom jo endelig til Indiens sydspids, men der var ikke muligt for at tisse i vandet, der hvor de tre have mødes på samme møde som på sydspidsen af Afrika, men afløbet fra toilettet helt ude på spidsen måtte fuldføre målet og lede "vandet" ud syd for spidsen.

Vi tog på en blæsende sejltur til den lille ø der ligger lige udenfor kysten og rummer tempel og mindesmærker. Kanyakumari Templet er tilegnet Shakati Peetha en manifestation af Parvati, jomfru guden som skulle giftes med Lord Shiva men afslog på grund af urimelige betingelser.

På den anden lille ø, Sri Padapari som siges at vise et fodaftryk af jomfru guden, er der bygget et mindesmærke for guruen Swami Vivkananda som tilbragte mange år på den lille ø i dyb meditation.

Vier meget trætte her til aften af oplevelser og den kraftige blæst på turen. Vi kørte gennem verdens største vindmøllepark, mange kilometer også det danske Vestas var repræsenteret. Her på spidsen af Indien er det en vedvarende vind og det bliver i høj grad udnyttet til at få miljøvenlig energi.

Tænkte på hvad der betaler sig bedst at dyrke bananer el. ris. Ris kræver bøjet ryg, og bananer hoved til at bære de tunge klaser..

Var på net-cafe og så at det danske herre håndbold hold skal spille om bronze.

Kanyakamari  - Varkala Beach   Mandag 6. februar Dag 9

Vi kørte og kørte fra Kanyakamari, den sydligste del af Tamil Nadu til Varkala beach i Kerala, og vi passerede den kendte strand ved Kovalam og også Trivandrum som er hovedstaden i staten Kerala. Meget tæt trafik på vestkysten, og lidt pænere bebyggelse som resultat af Kearla’s bedre økonomi end Tamil Nadu.

14.30 nåede vi frem til Hill Top, for at erfare, at de ikke havde det værelse de havde lovet os, så vi måtte i underetagen. Thor sur som bare det når man bliver snydt.

Vi nåede en tur på stranden og få en dukkert; rigtig skønt. Vores overboer kom og hilste på, og viste sig at være fra North Carolina.

Skøn suppe og bananpandekager til lunch og ingefær kylling til middag..

At besøge templer som vi har gjort nu i 9 dage siden vi startede køreturen på ca. 1500 km har været interessant og vi har set en masse nye ting, men nu er vi mætte af templer og ser frem til rigtig afslapning på en solbeskinnet strand.

De næste uger handler om at nyde tilværelsen i solen, ved vandet, først her i Varkala og senere i Palolem i Goa.

Vi ser også frem til at se hvorledes Goa’s hovedstad Panjiim er og hvad vi kan opleve der, vi skal hvert fald møde Thor’s tidligere B&W kollega Maurice og hans kone Birthe. Maurice er født i Indien og de plejer at bo i Dona Paula udenfor Panjiim fra dec til marts hvert år.

NB! Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de små billeder kan billedet forstørres

Dette Websted blev sidst opdateret 07. August 2007