NB!
Ved at dobbeltklikke med venstre museknap på de
små billeder kan billedet forstørres
Varkala Beach
Mandag 6. februar
At besøge templer som vi har gjort
nu i 9 dage siden vi startede køreturen på ca. 1500 km har været
interessant og vi har set en masse nye ting, men nu er vi mætte af
templer og ser frem til rigtig afslapning på en solbeskinnet strand.
De
næste uger handler om at nyde tilværelsen i solen, ved vandet, først her
i Varkala og senere i Palolem i Goa.
Vi ser også frem til at se
hvorledes Goa’s hovedstad Panjiim er og hvad vi kan opleve der, vi skal
hvert fald møde Thor’s tidligere B&W kollega Maurice og hans kone
Birthe. Maurice er født i Indien og de plejer at bo i Dona Paula udenfor
Panjiim fra dec til marts hvert år.
Varkala 6. - 14. februar
Efter 9 dage i den gamle Ambassador
gennem Tamil Nadu og masser af besøg i templer kørte vi fra Kanyakamari
til Varkala beach, meget tæt trafik på vestkysten, lidt pænere byer.
14.30 nåede vi frem til Hill Top,
for at erfare, at de ikke havde det værelse de havde lovet os, så vi
måtte bo i underetagen. Thor sur som bare det når man bliver snydt.
Vi nåede en tur på stranden og få
en dukkert; rigtig skønt. Vores overboer kom og hilste på, og viste sig
at være fra North Carolina.
Skøn suppe og bananpandekager til
lunch og ginger chicken til middag..
Tirsdag
Morgenmad på den ny restaurant som
ikke er noget særligt. Vi tog på stranden godt indsmurte i faktor 30,
med den sol skal man være forsigtig, gik op igen efter 1½ time, med op
menes de 80 trin der er mellem toppen af klippen hvor hotellet ligger og
strandbredden.
Så tager man sig en lang lunch og
ved 4 tiden er der lidt mere tempereret igen. Så da gik vi ned og lagde
os et par timer og var i vandet et par gange for at køle af.
Jeg læser Sofies verden, meget
interessant. Klokken seks indtog vi så den traditionelle gin/tonic som
hører sammen med nydelse af solnedgang på terrassen, når vi er på ferie
der.
Onsdag
Vi er rigtig ved at falde til og
ser alle de positive ting selvom de snød os for værelset ovenpå. Vi
sover fantastisk godt og længe, det er nok al den friske luft. Det
samme siger amerikanerne, Bob og Joy, de er her for 3. år sammen, hun
har været her hvert år siden 1995.
I dag 2 timers svømmetur på
stranden med flere svømmeture, det er simpelthen varmt. Laaang lunch på
den italienske, der er god smag i deres mad. Så gik vi og bestilte lette
skjorter til varmt vejr, de bliver syet til os, tre for Rs 1400 på
stranden og i vandet 2 timer med factor 30, endnu ingen sol skoldninger.
Thor var på mail, der var hilsen
fra Rita og Poul Iben også . Strømmen gik også i dag, men så kan man jo
bare sidde og nyde de sidste lysstriber på himlen og stilheden, for alle
venter bare på strømmen der kom efter 15 min, i går var et 5 timer.
Middag på Sea View, sizzling fisk
til mig; dejligt og Thor fik rejer.
Købte stearinlys på vejen hjem, så
nu kan vi side på terrassen om aftenen med stearinlys og lytte til
havets brusen folks snakken rundt omkring fra. Alt er pænere her i
området i år.
Torsdag
Morgenmad på Sea View på stranden 2
timer, læser Sofies verden, filosofi, meget interessant.
Thor var på nettet, der var
svarbrev fra Minna om de forfærdelige tilstande p.gr. a. Muhammed
tegningerne. Ringede til Erik for at høre hans mening, fik at vide at vi
er 5 kg. guld værd. Talte længe med Joy, i USA er de ved at få
fanatikere inde for de Kristne. Der bliver stillet nye krav til os alle
sammen i øjeblikket.
Hyggeligt brev fra Jørgen og Anni,
dejligt at Fredrik og Jonatan skal på vinterferie hos dem.
Var på stranden i 2 timer og gik så
en lang tur for at se på udviklingen i den anden ende, der bliver bygget
nyt luksus hotel, men det ser ud som om havet stadig kommer meget højt
op der, et eller andet har ændret på vandstanden efter tsunamien.
Vi taler om at flytte ovenpå i
morgen da de rejser begge steder. Bob og Joy rejser til Mumbai;
hyggeligt at træffe dem.
Fredag.
Gik hos Tibetanerne og spiste
morgenmad, men vi sidder alt for længe og venter på den mad, dog et godt
måltid med frugt, lassi og brød.
Vi hilste af med Joy og Bob og
læste avis om situationen i DANMARK. Verden beskæftiger sig sandelig med
Danmarks problemer, tænk at de tegninger har fået sådanne konsekvenser.
Efter frokost flyttede vi så ovenpå
til mere ”privat” på terrassen.
Men først storrengøring på
badeværelset, det var slemt denne gang, så jeg gik ned til manager, det
var lige før han fik et hjertetilfælde, men fik sat gang i
rengøringsdrengen, der stod med en møgbeskidt børste og avispapir til at
tørre af med. Så tog jeg mine egne medbragte rengørings remedier og vist
ham, hvordan man gør, han fik nok sit livs oplevelse, og vi kan bruge
stedet uden at vi bliver syge eller føler det ulækkert.
Om formiddagen havde vi på stranden
udfyldt spørgeskemaer om turismen i Kerala, som 2 studerende skrev
projekt om, så da var vi nød til at sætte kryds ved dårlig rengøring og
bortskaffelse af affald.
Manager sagde det var hans ansvar
og han ville bestemt ikke sove næste nat, very embarrest.
Dårlig lunch oplevelse, skøn
eftermiddag på stranden. Pænt tøj hos skrædder til Thor.
Pragtfuld solnedgangstime her i
vores noget mere private terrasse miljø, og så den vidunderlige
havudsigt heroppe fra.
Pragtfuld dinnerfisk og veltillavet
suppe på Green Garden, hvor vi næsten ikke har set et menneske, og
pludselig var der en hel del.
Var på nettet og læse avis og
pludselig ser det ud som fornuften sejrer om Muhammed tegningerne.
Lørdag
DEJLIGT med privat terrasse – døren
op til den pragtfulde udsigt, lige når man står op.
2 timer på stranden om formiddagen,
prøvede midtertrappen for at finde ud af hvor der er lettest at komme de
80 trin op og ned, men begge steder er der en meget dårlig sti den
sidste del af klippevæggen.
Læste på E mail, at der stadig er
uro i forskellige muslimske byer, og at Nasar Khadar har startet en
forening for moderate muslimer. Godt. Talte m. Erik,
drengene havde været syge, skulle nu på vinterferie.
Var på stranden ca
3 timer, så solnedgang der. Vi er ved at have en god kulør, men det er
med factor 30 hver dag, det er over 30 grader hver dag.
Steak og butter chicken på Green
Garden.
Bestilte togbillet til tirsdag
aften til Palolem, faktisk svært at få, men vi kom på venteliste til 1.
klasse ellers skal vi ligge i 3 etager med stor sandsynlighed for at
ligge øverst oppe. Om aftenen fik vi bekræftelse på at vi kunne få
1.klasses billetter.
Søndag
SOL _ SOL og beach – beach, vandet
var pragtfuldt her til formiddag, så roligt så man i ro og mag kunne
svømme idet. Og jeg læser Sofies World den er meget, meget interessant,
men jeg må nok have fat i den på dansk også, lad os se det er immervæk
500 sider. Ventede længe længe på en skål suppe til lunch, men de havde
sygdom sagde de.
To timers eftermiddagssol, meget
mere uroligt hav. Gik tidligt op, vi ville gå en tur mod nord for at se
hvad de fandtes der. Og vi kom meget længere end vi troede muligt til et
helt anderledes område, med en helt anderledes kyst strækning. Der er
anlagt en god gåsti langt nordpå.
Hele forretningsområdet tynder ud
og til sidst er der kun skøn natur og store gamle huse/hoteller
ressorter, der ligger godt tilbagetrukket fra kysten, meget få steder er
der strandbred, men til gengæld kraftige kystsikringer.
Vi passerede et særdeles
charmerende fiskerleje med de der fiskerbåde af træ der er syet sammen, og
som vi ser langs den indiske kyst, og søde små fiskerhytter, der kunne
se ud som beboelse for nogen. Til sidst kom vi til en moske og så var vi
klar over at vi måtte være i et muslimsk område. Det var virkelig et
område for de der søger absolut fred og ro. I denne ende af Varkala er
sandet helt sort enkelte steder så derfor hedder området The Black Beach.
På vejen hjem fra den mange km.
Lange tur faldt vi ned på en meget hyggelig cafe til solens sidste
stråler sammen med en gin tonic og en rigtig god pizza.
Interessant at se nye omgivelser
efter 6 dage her på Varkala North Cliff strandvej, hvor vi efterhånden kender de
fleste restauranter og cafeer.
Mandag
Næstsidste dag i herligheden.
Travlt med at bade svømme solbade, spise/vente på madservering, læse,
tjekke mail, talte med Erik. Nød solnedgang på vores nyopdagede
Tracceriet – den tyske bager, og blev og spiste lasagne og stegt tun som
Thor fik. Sad på terrassen og så dagens billeder.
Tirsdag 14. februar
Blev vækket tidligt kl. 5 m.
kanonsalut og høj musik, fordi det lokale tempel har fødselsdag.
Gik på stranden et par timer –
pakkede – spiste lunch og nu sidder vi her på terrassen og nyder
udsigten – luften – blæstens susen gennem palmernes kroner, og havets i
dag meget voldsomme brusen og så den varme sol som vi sent vil glemme.
Vi har kun været her i 8 dage, og
det føles som en evighed siden vi var på tempeltur. Man går fuldstændig
i dvale her, Og det er dejligt for en tid absolut ikke at skulle noget.
Om 20 min. kører vi med taxa til
Thrivandrum for at tage toget til Goa, Margao til nye oplevelser og
gensyn med Palolem. 1½ times kørsel til Thrivandum.
1 times ventetid på toget og mens
vi sad der på perronen, kom der pludselig en blond fortvivlet mpr og
spurgte om vi havde set hendes 8 årringe datter. Men desværre havde vi
lagt mærke til pigen og hvad tænker man ikke af rædsler i de øjeblikke,
og hvad kunne man gøre. Heldigvis kom de hånd i hånd 10 min senere og
ville lige fortælle at alt var o.k. Vi talte lidt om deres forestående
rejse med toget til Delhi, 36 timer, alt på engelsk, og så var de danske
fra Århus. Også en rejse oplevelse.
Vi kom ombord i toget, en 1.kl.
kupe til os to alene og flere tomme kupeer i vognen. Det er jo mærkeligt
så godt det føles bare at sætte sig ned, bare slappe af og læse mens
toget rumler af sted, lidt slinger i valsen er der. Men vi fik dejlig
middag serveret i aftes og sov godt i nat.
PALOLEM: Onsdag 15. – Søndag
19. februar
Vågnede kl. 7.15, da var der tilbud
om te. Udenfor ser vi pænt dyrkede marker det meste af turen. Skal af
toget i Margao om ½ time
Vi fik en af de dejlige hytter, med
pragtfuld udsigt over havet og klipperne og 5 – 10 m fra havet, samt den
lange Palolem stranden i det fjerne.
Hver morgen starter vi med
svømmetur, dernæst morgenmad på Sunset terrasse, der besår af Lassi,
juice, 5 slags frugt m. revet kokos til mig, Thor får cornflakes m.
frugt, 2 stk. brød og kaffe, så kan vi gå længe. Lunch består i reglen
af en suppe, juice el lassi. Aftensmaden er fisk, kylling eller som her
den sidste aften hummer og rejer, Vi har vekslet mellem 4 forskellige
restauranter.
Vi har været meget udenfor Palolem
og beset os, der er mange gode steder, med gode små-hoteller og hytter,
både syd og nord for Palolem, men stedet her, hvor vi kom første gang
for 3 år siden, er stadig det bedste, med en mindre sandstrand, små
klipper og rimeligt vand, og så stadig den dejlige udsigt, så snart man
åbner døren ud og miljøet elles rundt omkring.
Men her bliver lavet om hvert år,
lidt for mange hytter synes vi, men kvaliteten absolut højnet både på
hytter og området ude omkring. Men det er en barsk natur at få nye
planter til at vokse i. Her er stadig for mange hunde, men ingen køer.
Masser af unge mennesker rejser rundt her, det er jo nok de billige
priser der gør det.
Søndag rejser vi til Panjim og
besøger Thors gamle kollega fra B&W tiden.
Vi har nydt terrassen med
solnedgang meget og liggestolene, bare ligge og beundre og lade tankerne
glide rundt omkring til alle og hele verden. Hvad er der dog der skal
ske for os i den kommende tid med al den uro over tegningerne.
Nu har vi pakket for jeg ved ikke
hvilken gang og så videre i morgen og vi nyder den sidste aften på
terrassen med stearinlys og havets evindelige brus.
PANJIM: Søndag 19. -torsdag 23.
februar
Vi kørte i taxa fra Palolem til
Panjim ca. 2 timers kørsel. Forskellige misforståelser gjorde at vi kom
til et forkert hotel. En meget imødekommende vært, men der var støv og
skidt fra mange uger og meget miserabelt, sådan som der stod i teksten
fra Lonely Planet.
Så prøvede vi Panjim Inn, men kunne
kun få 2 nætter af de 4 vi skulle bruge og ellers kunne vi få en suite
til dobbelt pris, så Thor gik en tur og fandt alle tiders sted hos
Afonso Guest House.
Her er orden i tingene, rent, meget
venlige mennesker, skrap værtinde som sikkert er skyld i de pæne
omgivelser, og med masser af pæne blomster ved indgangen. Så var der en
dejlig terrasse på toppen, til morgenmad, og når man ellers havde lyst
at bruge stedet.
Vi besøgte så Birte og Maurice i Dona Paulo, 9 km. fra Panjim. Fik dejlig indisk mad. Meget
interessant at se hvad de har fået ud af at blande dansk og indisk i et
hus herude. Du verden for problemer med håndværkere, men et fantastisk
lyst og lækkert hus er det blevet.
Vi havde mange forskellige emner på
bane om DANMARK og Indien og USA, hvor vi alle har opholdt os meget p.
gr. a. vore børns ophold derovre. Blev også bekendtgjort med
omstændighederne når man kommer til skade herude. En af deres bekendte
fra Danmark havde brækket benet og var igennem hele forløbet med hvordan
forsikringsselskabet håndterer sådan en sag.
Men elles var vi på en del gåture i
Panjim. Masser af fine gamle huse er der, og en del af dem er mere eller
mindre renoveret, dog var der et meget flot tempel, malet i klare orange
gule farver, og byen kunne blive attraktiv, hvis der blev foretaget
noget mere renovering. Inderne bruger meget klare farver, når de går i
gang.
Vi var i Old Goa og se tre
forskellige gamle kirker, i hver deres stilarter. En del historie om
Frans af Assisi, hvis lig ikke kunne forrådne og derfor stadig skulle
befinde sig i kød og blod i mindre dele – lækkert.
Vi prøvede den lokale bus, som er
billig, men altid fuld af mennesker. Var på markedet og så på grønsager
i stabler og fisk i massevis, kyllingerne var der ikke mange af, da man
stadig er usikker på om der er fugleinfluenza i Indien. Ifølge den
sidste avis er det begrænset til et område på 10 km i midt Indien.
Vi er på mail hver dag og læser
Berlingeren, så vi kan følge Muhammed showet i DANMARK og hvad der
ellers er af overskrifter med store typer. Det har været meget svært at
købe en indisk avis de sidste dage, men vi har ikke fundet ud af
hvorfor.
Har læst en stor artikel om det
lave pigefødselstal i mange af de Indiske stater. I Punjab halvt så
mange piger som drenge, så de udraderer sig selv på et tidspunkt.
Gravide kvinder skannes og findes der et uønsket pigefoster, får man
abort, piger er for dyre ved giftermål p. gr. a. medgiften. Man skulle
give pigerne uddannelse så de kunne få lov til at tjene penge til
familien og alderdommen, og på den måde være lige så stor en sikkerhed
for familien som drengebørnene.
Når vi havde været på tur et par
timer til dagens oplevelser og fornyelse, gik vi på vores favorit
restaurant ved floden, et pænt og luftigt sted, hvor også andre
europæere søgte hen.
Hver dag har vi været på Internet og læst avis og
fulgt kurserne, så det bliver rimeligt at følge med, når vi kommer hjem
igen. På vore sidste gåture følte vi rigtig at vi kendte byen og kunne
gå og nyde det uden hele tiden at skulle se på kortet.
Sidste del i Delhi Torsdag 23. –
Lørdag 25. februar.
2½ time tog flyveturen fra Goa til
Delhi, men vi var undervejs i 8. Vi havde alt for meget tid i
lufthavnen, men det er vilkårene for en sikker rejse. Det gjorde godt
med mad og drikke kl. 23 efter 12 timer på en flaske vand og 2 småkager,
men Spicejet er helt fin at flyve med. Billig og effektiv uden al den
fordyrende service.
Ashok serverede drink og Priyanka mad og begge
drengene var stadig oppe; at de holder til det. Priyanka er ikke
tilfreds med den skole Arnav skal i til april, men han har nok ikke
været moden nok ved samtalen på den ønskede skole.
Thor og jeg var med Anurag på
fabrikken i går, der er virkelig sket forbedring. Anurags kontor var
meget ryddeligt og orden i tingene.
Emnet der skulle diskuteres var
udstillingen i Maastricht og Anurag skal deltage for første gang uden
for Indien, så der var mange ting at få besluttet.
Thor skulle også godkende maling på
maskinerne, der har været et stort problem, men som nu er
tilfredsstillende. Alt imens Thor og Anurag var på rundgang på fabrikken
kunne jeg følge dem på video fra kontoret. Interessant at tale med
Anurag uden Ashoks tilstedeværelse, det er jo det klassiske fader – søn
mønster, hvem ved egentlig bedst, og hvem har ret og de forskellige
livsvilkår for den der står ved starten af karrieren og den der er ved
at afslutte den.
Vi var med hele familien til en
skøn middag på Meridian, hvor vi boede for nogle år siden. Helt fin og
velsmagende kinesisk mad. Og der fik Ashok’s filosofiske tanker den helt
store tur overfor Anurag. Og heldigvis var Arnav faldet i søvn under
bordet, så der var mulighed for at snakke i fred og ro. Men det er med
lidt blandede følelser man overværer sådan en belæring fra Ashok til
Anurag, men Ashok er ikke tilfreds med sine sønner. Abinav der leder den
anden fabrik Allied Foam, vil ikke giftes endnu, er depressiv på grund
af ”broken love”, drikker for meget, vejer for meget, men han er jo bare
25.
Her sidder jeg så på den sidste dag
på den lange tur. Nej vi var jo også lige en tur i centrum i går. Tog
Metroen til Connaught Cirkel og heldigvis en auto til Imperial, for i
det område var der demonstrationer mod Muhammed tegningerne; hold op
hvor de var ophidsede, så vi gemte os godt i autoen og videre til
Imperial, hvor jeg lige blev klippet, mærkeligt som håret er vokset i
varmen. Og en forsinket lunch som føltes råt dyr, en vi har jo levet
under andre vilkår den sidste måned.
Så nåede vi lige ind om National
Galleriet for moderne kunst, hvor vi så en helt fantastik spændende
udstilling af malerier, tegninger, skulpturer og arkitektur alt sammen
udført af den samme kunstner Satish Gujral, der havde været døv siden
sit 9. år og tydeligt havde nogen følelser der skulle vises, meget,
meget fantastisk med en stor kraft og følsomhed i alt der var udført.
Jo jeg sidder her på gammel indisk
træstol og afslutter beretningen og har en utrolig forventning til mange
ting når vi kommer hjem. Endnu engang har vi fået understreget at, at vi
har gode vilkår i Danmark og nu må vi så gøre vores til at bevare dem.
Hvilke lyde vågner man egentlig til
derhjemme? Her er det fuglekvidder og grønsagshandlerens bekendtgørelse
af dagens muligheder. Solen skinner, men man kan næppe se den på dette
mørke rum, men vi HAR haft mange værelser med udsigt til havet. Den
milde aftenluft har vi følt og solnedgangstimen i Indien vil man aldrig
glemme tror jeg. Men hvor man glæder sig til at se og høre børn og
børnebørn berette om den sidste måned og fornemme deres nær – ved.
Vort hjemrejse startede fra Delhi
International Airport kl. 00:30 søndag morgen og vi kom hjem til Danmark om eftermiddagen
efter den sædvanlige mellemlanding i Paris og solen skinnede, men det var koldt og alt
stod godt til i huset da vi landede med taxien. Vi havde ventetid i
Paris, 3 ½ time som vi tilbragte i AF loungen, og da vi kom ombord på
flyveren til København erfarede vi at vi havde fået business pladser med
tilsvarende service.
|